Bedste tjenester til videochat og videosamtaler til virksomheder

Tjenester til videosamtaler bliver dybt integreret hos alle virksomheder i fremtiden. Guide til de bedste og mest populære tjenester til videochat.

Bedste tjenester til videochat og videosamtaler til virksomheder

Siden verden blev ramt af en global pandemi er fokus på videochat og videokonferencer steget markant. Det kan være en god og effektiv måde at kommunikere på uden at være nødsaget til at nærme sig hinanden fysisk. Guide til de bedste og mest populære tjenester til videosamtaler for virksomheder.

De bedste og mest populære tjenester til videosamtaler for virksomheder

De fleste har allerede de redskaber på telefonen, som fungerer rigtig godt til privat brug til de nærmeste kontakter. Til virksomheder, der måske holder mange møder med flere mennesker af gangen, kræver det, at nogle flere ting er på plads. Her tager vi et kig på nogle af de bedste løsninger til videosamtale og videokonferencer til virksomheder.

Zoom

Zooms popularitet tog virkelig fart i den første halvdel af 2020. Og på trods af den tidlige kritik af deres kryptering er Zooms popularitet kun gået fremad. Efterfølgende har den amerikanske virksomhed lovet at tage hånd om de problemer og skærpet på krypteringen, der nu skulle være fuld end-to-end. En deklaration om gennemsigtighed skulle være på vej i slut 2020 for at rode bod på kritikken.

Med Zoom kan man være helt op til 1.000 deltagere, hvor 49 af dem kan blive vist på skærmen, hvis der er behov for møde i en større virksomhed. Dette kræver naturligvis den helt store pakke. Pakkerne starter fra at være gratis med begrænsede muligheder til at koste op til 190 euro årligt.

Se også: Virksomheder bør investere i hjemmearbejdspladser

Microsoft Teams

Hvis en virksomhed allerede er godt investeret i Microsofts Office 365 pakke, vil Microsoft Teams være den oplagte vej at gå. For betalende kunder er der mulighed for at sende op mod 1 TB filer under samtaler samt god benyttelse af Office pakkens værktøjer i selve Microsoft Teams.

Tjenesten kan godt benyttes af alle, hvis man registrerer sig til den gratis version. Her er der stadig god mulighed for deltagelse af mange medarbejdere og gæster. Al kommunikation over Microsoft Teams er krypteret, inklusiv den data der bliver gemt i skyen hos Microsoft Teams.

Virksomhedplaner til brug af den betalte version af Microsoft Teams stater fra 32 kroner (uden Office applikationer) og går op til 126 kroner om måneden med den fulde pakke i Office 365.

Se også: Billig erhvervstelefoni

Google Meet

Google Meet er delt op i to kategorier. En rettet mod private og en anden mod virksomheder. Man skal søge efter Google Meet Workspace for at være sikker på at ende det rette sted, hvis man leder efter en løsning til sin virksomhed. Google Meet er en del af den samlede Workspace pakke.

Al data, hvad end den gemmes eller rejser fra den ene ende af et datacenter til det andet, er krypteret. Alle Googles mange redskaber kan naturligvis bruges sammen med Google Meet og det giver en bred vifte af muligheder. Google Meet tilbyder også, at man kan benytte sin arbejdsmail og domæne til registrering.

Google Workspace starter fra 40 kroner om måneden per bruger og op til 120 kroner om måneden. Her er der både funktioner, lagerplads og antal af deltagere til forskel.

Se også: 5G kan gøre hjemmearbejdspladser langt sikrere

Facetime

FaceTime er som sådan ikke et dedikeret værktøj til virksomheder. Der er ikke nogle særlige funktioner, så som skærmdeling, og der er et loft på 32 deltagere i en samtale. Ydermere kræver det, at man har en iPhone, iPad eller Mac for at kunne benytte tjenesten. Det samme gør sig gældende for modtageren i den anden ende.

Hvis man kan leve med de kriterier, og man ved, at alle er i besiddelse af en Apple enhed, kan FaceTime muligvis være den rette løsning.

Tjenesten kræver ikke nogen yderligere betaling, og sikkerheden, som Apple slår sig hårdt op på, er naturligvis i top og krypteret fra ende til ende.

Slack

Slack er allerede kendt for at være et meget brugbart redskab for virksomheder, hvor især tråde, emner og generel kommunikation mellem medarbejdere er i fokus. Dog er Slack mest kendt for at være et redskab, der gør sig bedst på skriftlig kommunikation. Det besidder dog også mulighed for videosamtaler.

Tjenester som Microsoft Teams og Google Meet er integreret i Slack, og samtalerne kan altså foregå direkte fra Slack og giver dermed en bredere vifte af mulighed for kommunikation over andre platforme.

Slack er kendt, til forskel fra de andre på listen, for ikke at være end to end-krypteret. Dette skyldes, i følge Slack, at de betalende kunder ikke har det som et krav. Med Slack er i lang højere grad mulighed for, at arbejdsgivere har mulighed for at overvåge kommunikationen i en vis grad.

Det er altså ikke Slack, man skal bruge, hvis man ønsker fuld privatliv. Og det frarådes også i det hele taget at dele kodeord eller følsomme oplysninger på Slack. Prisen for betalende kunder, der skal anvende Slack til virksomheden, starter fra 6,25 euro og op til 11,75 euro om måneden.

Hvad skal der til for at gå videosamtaler af høj kvalitet?

For at få den bedst mulige oplevelse til videosamtaler for ens ansatte, kræver det ordentlig udstyr. En computer med god skærm, et godt videokamera og helst høretelefoner, gerne med en mikrofonbom.

Derudover skal virksomheden også sikre, at hjemmekontoret, hvis ens ansatte arbejder hjemme, er udstyret med internet af høj kvalitet. Det kan være dyrt at grave fiberbredbånd ind til husstanden. En løsning kan være at benytte sig af mobilt bredbånd via 5G.

De første mobile bredbåndsabonnementer med 5G er begyndt at dukke op i Danmark med priser fra 99 kroner om året. Du kan sammenligne priser på 5G mobilt bredbånd på telepristjek.dk.

Se også: Guides til hjemmearbejdspladsen