Bidens regering overvejer nye tech-restriktioner mod Kina

Joe Biden ved roret i USA ser ikke ud til at bløde op i handelskrigen mod Kina - de påtænker derimod at indføre nye tech-restriktioner mod landet.

Bidens regering overvejer nye tech-restriktioner mod Kina

De seneste års bitre krig mellem USA og Kina under Trump-regeringen, der resulterede i forbud mod Huawei og hele den historie, har påvirket smartphoneindustrien. Den seneste udvikling var, at Xiaomi blev anklaget for at være et kommunistisk militærselskab. Det førte til, at amerikanske selskaber ikke kan investere i Xiaomi. Med tiden kan det give Xiaomi store problemer.

USA overvejer nye tech-restriktioner mod Kina

Derfor var der mange, der håbede på, at den nye Biden-regering ville byde på en anden melodi overfor Kina. Men ifølge Reuters er det ikke tilfældet. I stedet skriver nyhedsbureauet, at den amerikanske regering ”påtænker at tilføje nye målrettede restriktioner på bestemte følsomme teknologieksporter til Kina i samarbejde med allierede.”

Informationen kommer fra en unavngiven amerikansk senator inden Bidens første officielle samtale med Kinas leder Xi Jinping.

Ifølge samme nyhed har den nye regering ikke tænkt sig at droppe de nuværende handelsskatter mod Kina, der blev indført under Trump, men har planer om at gennemgå dem grundigt og drøfte dem med USA’s allierede. Derudover vil Biden-regeringen sikre, at deres allierede ikke leverer følsom teknologi, der kan styrke Kinas militære muligheder.

Se også: Mobilabonnementer til virksomheder

Lang vej inden forsoning

Det er endnu for tidligt at gætte på, hvad den nye regering i USA fører ud i livet, men det ser ud til, at vi er meget langt væk fra en gylden mellemvej fra begge sider af den teknologiske konflikt mellem USA og Kina.

Se også: Nyheder om handelskrigen mellem USA og Kina

Fortsættelsen i sagen

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 29/12/2020 postede redaktionen en ny vinkel med sagen om Første mobil med Snapdragon 888 er lanceret – Læs den her. De sidste nyheder om emnet finder du her.