Nye tal: Danskerne gider ikke langsomt bredbånd
Danskerne vinker i stigende grad farvel til langsomt bredbånd. Det er konklusionen, når man læser Energistyrelsens seneste halvårsrapport for første halvår 2017.
Langsomt bredbånd i tilbagegang
Den største gruppe bredbåndsabonnementer har dog fortsat hastigheder fra 10 op til 30 Mbit/s, men kategorien oplever et fald på hele 22 procent, hvilket svarer til 224.000 abonnementer.
Dermed er andelen med disse downloadhastigheder faldet fra 41,3 procent til 31,9 procent. Kategorien for bredbåndsabonnementer med mindst 50 og maksimalt 100 Mbit/s til download er på 29,9 procent og har kun oplevet en lille vækst på 0,6 procent i forhold til midten af 2016.
Se også: Sammenlign priser på bredbånd
Danskerne vil have hurtigt bredbånd med mindst 100 Mbit/s
Antallet af bredbåndsabonnementer med minimum 100 Mbit/s, altså hurtig bredbånd, oplever en vækst på 70,9 procent og går fra en andel på 12,6 procent af det samlede antal bredbåndsabonnementer i midten af 2016 til 21,4 procent året efter. Det betyder, at lidt mere end hvert femte abonnement nu bliver solgt med mindst 100 Mbit/s.
Af de 532.000 abonnementer med mindst 100 Mbit/s download udgør abonnementer under 300 Mbit/s den største del med 548.000 abonnementer, mens der er 42.000 abonnementer med mellem 300-500 Mbit/s hastighed og 22.000 abonnementer med mellem 500 og 1 Gbit/s hastighed.
Se også: Sammenlign priser på billig bredbånd
Derfor vælger flere hurtig bredbånd
En af de vigtigste årsager til, at flere og flere vælger hurtigere hastigheder på bredbånd er, at mange fjernsynet koblet op til nettet for at streame højt opløst indhold direkte til fjernsynet i stuen og er man en familie, hvor der streames løs alle på flere enheder på samme tid, kræver det også høje hastigheder.
Samtidig kræver flere og flere virksomheder også højere hastigheder for at deres medarbejdere kan arbejde så effektivt som muligt.
Se også: Nyheder om bredbånd