De første gaming-Chromebooks nogensinde er under udvikling
De seneste år har Google Chrome OS oplevet en stigning i popularitet, meget takket været den rimelige pris og pålideligheden ved Chromebook. Pandemien har også betydet et boost i Chromebookens udbredelse, ikke mindst fordi de passer fremragende til skolearbejde og hjemmearbejde.
Vil gerne være blandt de største på gaming
Udfordringen for mange ved Chromebooks har dog været, at de aldrig har været en laptop i topklasse, der har tiltalt gamere. Med det sagt kan de første Chromebooks tiltænkt gaming være tættest på end nogensinde. Google og deres samarbejdspartnere har nemlig arbejdet for at få mere kraftfuld hardware ud på markedet.
Noget af det, der er blevet tydeligere og tydeligere de senere år, er Googles interesse i gaming, hvor selskabet gerne vil være med helt fremme og konkurrere med andre topaktører. Det har Google gjort meget for at få til at ske, og Chromebooks tiltænkt gaming kan være et stort skridt på vejen.
For det første har vi spilstreamingtjenesten Google Stadia, der fungerer på flere forskellige enheder, blandt andet Chromebooks. Derudover er der det nye Google Play Games-projekt til Windows 11. Der har Google netop lanceret en beta, hvor Windows-brugere kan spille udvalgte Android-spil på deres laptop og desktops.
Man kan tilmed downloade spillet og spille det på sin enhed, hvis man ikke vil streame.
Tensor SoC kan blive gamer-chipset
For det andet har vi Googles Tensor SoC, der sidder i Pixel 6. Det er Googles første egen processor, der kan føre til mere avancerede versioner, måske endda noget der en dag kommer til at kunne konkurrere med Apples A og M-serier af processorer.
Vi skal heller ikke glemme den M1-chip, Apple præsenterede i slutningen af 2021, der skal give Macs mere kraft end PS5-konsollen.
Men inden der kommer en gaming-Chromebook fra Google med en fremtidig version af Tensor SoC, kan der komme Chromebooks fra andre producenter med Intel-chips. Det er i hvert fald, hvad 9to5Google fortæller.
Se også: De bedste telefoner til spil
RGB-tastatur tiltaler gamere
Bloggen har fundet tegn på, at Google har tilføjet understøttelse af fuldfarve RGB-tastatur til Chrombooks. Det er den slags ekstralir, som et gamingprodukt formentlig vil have. Videre fortæller bloggen, at brugeren kan tilpasse hver tast i tastaturet til at vise en bestemt farve. Det gælder dog ikke alle eksterne tastaturer, der fungerer med Chromebooks.
Understøttelsen af RGB i tastaturet kommer til et fåtal endnu ikke lancerede enheder.
Se også: Hurtig bredbånd til gaming
Tre Chromebooks til gaming på vej
9to5Google har fundet tre forskellige enheder, der kan komme på markedet som gaming-Chromebooks inden længe. De første to er Vell og Taniks, og de har Intels 12th Gen Alder Lake-laptopprocessor.
Den tredje hedder Ripple, og det lader til at være navnet på et separat tastatur, der skal fungere med en Chromebook-tablet.
Vell kan være kodenavnet for en gaming-Chromebook, som Quanta skal producere for HP. HP kan have planer om at gøre denne Chromebook med gamingfokus til en del af deres serie af OMEN-produkter.
Taniks lader til at være en Lenovo-enhed. Lenovo har lanceret en række Chromebooks gennem årene, og de har desuden en egen serie af gamingprodukter, nemlig The Legion. Der passer en sådan Chromebook perfekt ind.
Ripple-modellen er der ingen gisninger om, hvem står bag.
Et selskab, der ikke er med på denne liste, er Google. Det er muligt, at selskabet gerne vil komme med egen hardware, så de kan give et positivt indtryk af Chromebooks evner som gamingmaskine.
Især hvis Google også arbejder på en ny slags tablet, der skal være en del af Pixel-serien. Endelig har selskaber som NVIDIA og MediaTek arbejdet på at får RTX-gaming til Chrome OS.
Der er stadig mange hvis’er i spil, men en ting står sikkert: Der sker rigtig interessante tiltag inden for gaming til Chromebooks for tiden.
Se også: Nyheder om gaming