Det kan du gøre hvis du vil returnere ny mobil eller sælge den gamle

Fik du en ny mobil i julegave, som du vil sende retur eller er det den gamle mobil, du vil skille dig af med? Så se her, hvad du kan gøre.

Det kan du gøre hvis du vil returnere ny mobil eller sælge den gamle

Det er slet ikke usandsynligt, at du fik en ny mobil i julegave i år, men det var måske ikke lige den, du ønskede dig og du vil derfor gerne returnere din nye mobil og få en anden mobil i stedet for. Eller du er faktisk rigtig godt tilfreds med den nye mobil og har nu en gammel, du vil skille dig af med.

Men hvad kan du gøre, hvis du vil bytte din nye mobil eller skille dig af med den gamle i håbet om at tjene nogle penge på den ved et eventuelt salg?

 

14 dages fortrydelsesret på køb af ny mobil

Er gaven købt online, vil der altid være 14 dages returret – det vil sige, at man har 14 dage til at fortryde købet efter ordren er modtaget. Så har du fået en ny mobil i gave, er det med at reagere hurtigt, hvis mobilen skal returneres inden for de 14 dages fortrydelsesfrist. Når man har meldt, at man har fortrudt købet, har man 14 dage til at returnere varen.

Hos nogle online-forhandlere er der længere fortrydelsesret, for eksempel tilbyder Phonetrade at returnere julegave frem til og med den 14. januar.

Morten Zachariasen, marketingschef på Phonetrade.dk, forklarer, at online-butikken, hvor man har købt mobilen, ikke kan nægte at tage den retur, hvis den er købt online og returneres inden for de 28 dage (14 dages fortrydelse og 14 dages returnering). “Men du kan risikere, at produktet værdiforringes således at du får mindre penge retur. Dette skal dog oplyses på et varigt medie inden du modtager dit produkt, det vil sige på email eller papir). Det er ikke nok, at det står på websitet”.

Er mobilen købt i en fysisk butik, er der kun fortrydelsesret, hvis butikken reklamerer med det eller hvis det er aftalt ved købet. Det skal kunden kunne dokumentere.

Se også: Fortrydelsesret af køb af mobil

 

Sælg din brugte mobil

Er du glad for din nye mobil, som du fik i julegave, kan du forsøge at skille dig af med den gamle. Det kan du gøre ved at sælge mobilen online og her er flere muligheder. Man kan prøve gennem websites, der specialiserer sig i opkøb af gamle mobiltelefoner med henblik på videre salg.

Sådanne sites køber dog typisk kun high end mobiler og det typisk mobiler fra Apple eller Samsung. Det gælder iPhone og Galaxy S6, Galaxy S5 og Gaalxy S4. Disse mobiler kan man så også sælge her uanset stand – men jo dårligere stand desto lavere pris.

Flere og flere teleselskaber tilbyder også, at man kan indlevere sin gamle mobil hos dem – men kun hvis man så samtidig køber ny mobil og mobilabonnement hos selskabet. Ved indlevering af gammel mobil får man så rabat på sit nye køb. Men ønsker man at sælge sin gamle mobil, fordi man har fået en ny mobil, så er denne løsning ikke så aktuel.

Så bør du i stedet for forsøge at sælge den gamle mobil på for eksempel Den Blå Avis.

Mobiltelefoner, der er lettest at sælge brugt, er iPhones – jo bedre stand, jo nyere model og jo mere hukommelse desto flere penge kan du sælge din gamle iPhone for. Du kan for eksempel få op til 4.000 kroner for iPhone 6, op til 2.000 kroner for iPhone 5S og 1.400 kroner for iPhone 5 alt efter stand og antal GB.

Se også: Test af mobiltelefoner

Temaets videre forløb

Der er kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 18/12/2015 blev fortællingen ført videre med nyheden om Test af Lumia 950 – en rigtig god startKlik her og læs artiklen.. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.