Donald Trump udelukkes permanent fra Twitter
Den amerikanske præsident Donald Trump opfordrede nærmest direkte til de optøjer, der førte til, at ekstreme Trump-støtter angreb Kongressen for et par dage siden. Det blev kaldt for det største angreb mod demokratiet i nyere tid og det har nu ført til, at Twitter har udelukket præsidenten for livstid.
Donald Trump har over 80 millioner følgere på Twitter, så det er et vigtigt talerør, der nu er fjernet for ham. Han er kendt for sine utallige daglige tweets.
Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., kalder udelukkelsen for en skændel og undrer sig over, at for eksempel den iranske ayatollah og andre overhoveder i diktaturstater stadig har en Twitter-konto, mens den amerikanske præsident skal udelukkes på livstid.
Se også: Nyheder om sociale medier