Sådan bliver fremtidens drømmemobil

Lyden tager et skridt fremad
Almindelige samtaler er stadig en funktion, der rangeres højt af brugerne, og vi ringer mere og mere. Trods det har udviklingen af lydkvalitet været beskeden sammenlignet med andre egenskaber hos mobilen. Båndbredden – altså forskellen mellem de laveste og højeste lydfrekvenser – har ligget fast på 3 kHz siden de første telefonistandarder blev sat i begyndelsen af 1900-tallet.

Fokus har i stedet ligget på at formidle den 3 kHz brede kanal så effektivt som muligt. Samtidig med at lydkvaliteten i princippet har ligget stille, er nettets datakapacitet steget enormt. Så hvorfor kan en samtale ikke lyde lige så godt som Spotify eller webradio? Den tekniske forhindring for samtaler i CD-kvalitet er følsomheden over for forsinkelser.

Apps til streamet musik eller video kan opbygge en databuffer på flere sekunder, der gør, at afspilningen fortsætter, selvom hastigheden midlertidigt falder. Det fungerer ikke med samtaler – bare forsinkelser på så lidt som 0,2 sekunder opleves som forstyrrende. Samtalens lydkvalitet skal derfor tilpasses til, hvor meget nettet kan klare, når det er dårligst. 3G-nettet har i lang tid været gode nok til at klare samtaler med større båndbredde, men det var først i 2009, at en mobiloperatør aktiverede HD Voice, som funktionen kaldes.

HD Voice giver omkring dobbelt så stor båndbredde som almindelige samtaler og benytter en kodningsteknik, der hedder Adaptive Multi-Rate Wideband (AMR-WB). Når dataopkoblingen kan følge med, lyder apps som Skype eller Facetime mindst lige så godt, men HD Voice er helt integreret i den almindelige samtaletjeneste, hvilket kan give en mere stabil funktion, eftersom operatøren kan prioritere samtalerne højere end dataoverførsel over nettet. Skridtet fra 3 til 7 kHz giver en tydelig forbedring af lydkvaliteten, men 4G-nettene har potentiale til mere allerede med teknikken i dag – for eksempel endnu større frekvensomfang eller surroundlyd til konferencesamtaler.

Mobiludviklingen fortsætter fremad. Hurtigere processorer og bedre datahastighed dukker hele tiden op, og nanoteknikken ser ud til at kunne give helt nye funktioner og egenskaber de nærmeste år. Lykkes man desuden med at erstatte de sjældne jordmetaller, der bruges til mange dele i mobiler i dag, ville også miljøet blive en vinder.

”For at få en holdbar fremtid skal også mobilteknikken være energi- og ressourceeffektiv. Et mobilabonnement med net og telefon har i dag omtrent samme kuldioxidaftryk per år som en times bilkørsel. Det vil falde, når 4G, og senere 5G, udbreder sig”, siger Björn Ekelund.