e-mærket advarer på Black Friday: 15.000 webshops er fup og fidus
I dag går det løs med vilde tilbud på alskens varer – det er nemlig Black Friday, hvor de fleste danskere går på tilbudsjagt, men man skal passe på i webshops, der er nemlig op mod 15.000 fupbutikker, som danskerne kan blive snydt af, lyder det fra e-mærket.
I takt med at internethandlen stiger, stiger online-svindel også. Og det gælder særligt på de store tilbudsdage, som for eksempel Black Friday. Her til morgen skriver dr.dk, at e-mærket har dokumenteret via en undersøgelse, at der er op mod 15.000 falske butikker online, hvor sproget er dansk eller hvor det er muligt at betale i danske kroner.
Toke Mølgaard, kommunikationschef hos e-mærket siger til dr.dk, at de anslår, at findes helt op mod 15.000 af den slags svindelbutikker og e-mærket har nu politianmeldt over 9.000 butikker på nettet.
Toke Mølgaard kalder tallene for “alarmerende høje”.
Se også: Black Friday tilbud hos de danske teleselskaber
Sikker shopping på nettet
Herunder kan du finde 5 gode råd til at handle sikkert på nettet
1. Brug ikke offentlige Wi-Fi-netværk, når du handler online. Cyberkriminelle kan let sætte hotspots op for at overvåge dine kreditkortoplysninger og shoppe videre for dine penge. Det mest sikre er at handle fra mobilen på mobilens netværksopkobling eller på ens sikre wifi forbindelse derhjemme.
2. Den hjemmeside, du handler på, skal have en HTTPS-forbindelse – den grønne lås-logoet øverst til venstre ved hjemmesidens adresse i adressebjælkee. Det garanterer, at forbindelsen mellem bruger og sælger er krypteret, og at sælger har rent mel i posen.
3. Modtager du mails med “fantastiske rabatter” eller “uhørte tilbud”, så vær meget forsigtig. Det kan meget sandsynligt være spam-mails med et ondsindet link med malware eller de bruges til at få dig ind på en falsk hjemmeside for at stjæle dine betalingsoplysninger eller sælge dig ting, du aldrig modtager.
4. Har du sikkerhedssoftware installeret på dine enheder med anti-phishing- og anti-fraud-funktioner, kan denne opdage snydesider og blokerer for malware.
5. Brug et kreditkort i stedet for debetkort. Debetkortet trækker ofte beløbet fra din konto med det samme, hvor et kreditkort bruger nogle dage og det giver dig så længere tid til at opdage svindel og snyd og annullere en online handel. Et debetkort er er for eksempel et Dankort, mens et kreditkort kan være et MasterCard eller Diners Club.
Se også: Nyheder om Black Friday