Her er den mest udbredte malware i Danmark

Den mest udbredte malware i Danmark har ramt cirka 20 procent af alle danske virksomheder - se her, hvilken det er og hvad den gør.

Her er den mest udbredte malware i Danmark

Check Point, der arbejder med cybersikkerhed, offentliggjorde forleden Check Points Global Threat Index, der kortlægger de mest udbredte typer malware. På globalt plan er det cryptominig malwaren Coinhive, der indtager førstepladsen over de største globale trusler og det har den gjort de seneste 15 måneder.  Men hvilken type malware er den mest udbredte i Danmark?

 

Den mest udbredte malware i Danmark

I Danmark er det malwaren Nivdort, som er den mest udbredte, i følge Check Point. Omtrent hver femte danske virksomhed bliver ramt af malwaren, der angriber Windows platforme, forklarer Check Point Charlie.

Malwaretypen Nivdort er en del af den Trojanske malwarefamilie. En Trojansk malware er et ondsindet program, der udgiver sig for at være brugbart, hvilket lokker ofrene til at downloade programmet på deres computer. Herefter, indsamler Nivdort passwords og system informationer eller ændrer i indstillinger såsom Windows versionen, IP-adresser, software konfiguration og cirka lokation.

Omtrent hver femte danske virksomhed har været ramt af denne type malware, hvor det på verdensplan kun er ca. 3% af virksomhederne, der bliver ramt.

Se også: Find billige mobiltelefoner

 

Hackere finder hele tiden nye måder at distribuere malware

Maya Horowitz, Threat Intelligence og Research Director hos Check Point, forklarer, at hackerne vil fortsætte med at finde nye måder at distribuere malware på, og der vil blive skabt nye og farligere varianter af eksisterende malwaretyper, og derfor råder hun virksomhederne til at sørge for at være opdateret med de nyeste sikkerhedsløsninger.

I en ny undersøgelse fra Deloitte står det klart, at cybersikkerhed langt fra bliver prioriteret som den burde og at cybersikkerhed fylder meget lidt ledelsen i danske virksomheder og det kan få alvorlige konsekvenser, advares der mod.

Se også:  Nyheder om cybersikkerhed