Facebook bygger eget OS – vil være mindre afhængige af Apple og Google

Facebook er nødt til at have sit eget styresystem (OS) hvis de skal være sikre på, der er plads til dem i fremtiden - de kan ikke stole på, at Apple og Google vil sikre dem det.

Facebook bygger eget OS – vil være mindre afhængige af Apple og Google

Facebook skulle være begyndt at udvikle sit eget styresystem i bestræbelserne på at mindske sin afhængighed af tredjepart som Apple og Google.

 

Facebook: Må have eget OS hvis der skal være plads til os i fremtiden

The Information skriver, at Facebooks VP for AR/VR, Andrew Bosworth, skulle have sagt, at dette træk vil sikre, at der er plads til dem  fremtiden. “Vi kan ikke stole på, at markedet eller konkurrenter vil sikre, at det bliver tilfældet. Derfor er vi nødt til at sikre det selv”.

Spørgsmålet er så, hvilke af Facebooks hardware produkter, der bliver udstyret med det kommende styresystem (OS). Facebook arbejder lige nu på et nyt sæt augmented reality briller og de er også i gang med at opdatere sit Oculus virtual reality headset og Portal smart hub. Det kan meget vel være de produkter, som første version af det kommende OS skal laves til.

Det er i øvrigt en tidligere ansat hos både Google og Microsoft, der skal stå for projektet, nemlig Mark Lucovsky, der blandt andet har været inde over udviklingen af Windows NT OS.

Se også: Sammenlign telefoner med bedste OS

 

Har tidligere snuset til OS

Det er tidligere blevet skrevet om, at Facebook tilbage i 2018 begyndte at designe egne processorer og tidligere i år kunne CNBC skrive, at Facebook er i gang med udviklingen af sin egen stemmeassistent.

Facebook har tidligere prøvet kræfter med et eget OS i form Facebook Home, en app med særligt tilpasset brugerflade til Facebook. Det var dog en skuffende omgang skrev vi tilbage i 2013, da den faktisk forringede ens mobil og appen eksisterer da heller ikke mere.

Se også: Nyheder om Facebook