Facebook får alligevel info om din placering uden din tilladelse
Selv hvis du nægter Facebook at tracke din placering, så kan Facebook-appen alligevel kortlægge, hvor du befinder dig. Det sker ved hjælp af placeringsdata fra dine billeder og via din IP-adresse. Nu viser det sig også, at Facebook tager data fra accelerometeret, data, der også kan bruges til at afsløre din placering.
Sådan kan Facebook tracke din placering – selvom du afviser muligheden
Eksperter inden for cybersikkerhed har fundet ud af, at Facebook-appen på iPhone konstant overvåger accelerometeret og sammenligner dataene med andre brugere i nærheden af dig. Det gør det muligt for Facebook at finde din placering ved at sammenligne vibrationsdata med en bruger i din nærhed, som har tilladelse til positionering.
Hvis du for eksempel rejser i bus, skulle Facebook kunne matche dine vibrationsdata med en bruger i den samme bus, så dataene er identiske og dermed bekræfter, at du befinder dig samme sted. Dette sker uden at du som bruger har mulighed for at nægte Facebook adgang til disse data.
Se også: De bedste telefoner til prisen
Facebook indrømmer de bruger accelerometer
Facebook indrømmer selv, at de bruger accelerometeret, men siger, at det primært er til funktionen med at ryste telefonen for at rapportere en fejl, og når du panorerer og er ved at tage et panoramabillede.
Facebook-ejede Instagram og Whatsapp bruger også accelerometeret på denne måde. Forskerne er kritiske over for, at adgangen til denne type sensordata ikke kan nægtes apps i iOS på nogen måde. Så den eneste måde at forhindre brugen af den på er at slette apps – det er heller ikke altid lige hensigtsmæssigt.
Se også: Nyheder om privacy