Facebook udfordrer Zoom med Messenger Rooms

Messenger Rooms er helt ny version af Facebooks nuværende videosamtaletjeneste - den er designet til at udfordre særligt Zoom.

Facebook udfordrer Zoom med Messenger Rooms

Facebook vil også lege med, når det gælder videosamtaler og har introduceret Messenger Rooms. Det er en helt ny version af deres videosamtalefunktion, der skal kunne tage kampen op med Zoom.

Messenger Rooms: Video chat med 50 personer

Med Messenger Rooms kan man som Facebook-bruger starte gruppesamtaler med op til 50 personer. I stedet for at skulle invitere hver og en kan man lægge et link i sit Facebook-feed, i Grupper eller på et events side.

Nyt er også, at man ikke behøver at have Messenger-appen eller en Facebook-konto i det hele taget for at kunne være med. Når man skaber en samtale, kan alle være med via sin webbrowser. Man kan dog som vært låse sit room, så der ikke kommer uvedkommende med i samtalen.

Se også: Find gode telefoner til virksomheder

Baggrunde og filtre

Der er også andre funktioner i Messenger Rooms, der minder om Zoom. Rooms har det, Facebook kalder immersive 360-graders baggrunde, så man i stedet for at have et kedeligt rum i baggrunden kan holde møde på en lækker strand eller i en luksuslejlighed.

Der er også 14 filtre, man kan lægge på så man får bedre lys på ansigt eller baggrund. Endelig er der ingen begrænsninger for, hvor længe en samtale kan køre.

Se også: Find billig telefoni til virksomheder

Store efterspørgsel på digitale videosamtaler

Facebook har naturligvis udviklet Messenger Rooms i kølvandet på den enorme efterspørgsel, der siden coronaudbruddet har været på digitale redskaber som mulighed for at afholde videosamtaler. Det er noget, Zoom har lukreret rigtig meget på. Zoom har også fået negativ omtale for store sikkerhedsfejl, som dog er udbedret nu.

Flere end 700 millioner personer ringer med Messenger eller WhatsApp hver dag. Også i WhatsApp udvider Facebook antallet af deltagere i en videosamtale fra fire til otte. Den opdatering kommer snart, mens Messenger Rooms allerede skulle være i gang med at rulle ud.

Endelig har Facebook meddelt, at Messengers videosamtale bliver integreret i Facebook Dating, så man kan have virtuelle dates i disse tider, hvor IRL-dates ikke er så aktuelle. Den opdatering skal komme inden for de nærmeste måneder.

Se også: Nyheder om tjenester til videosamtaler