Nu kan du se Facebook-videoer på fjernsynet
Facebook har netop annonceret, at man nu kan streame videoer på Facebook fra mobilen til ens fjernsyn, hvis man bruger Apple TV eller Chromecast.
Se også: Mobilabonnementer med underholdning
Lettere at følge med i brugerkommentarer
Den nye funktion gælder alle videoer, også live videoer. Facebook forklarer selv, at hvis man for eksempel streamer live video fra Facebook op på den store skærm, så vil man lettere kunne følge med i brugerkommentarer og reaktioner på grund af den større skærm.
En af fordelene ved at Facebook understøtter Apple TV og Chromecast på denne måde er, at man kan fortsætte med at browse på nettet, mens videoen afspilles.
Se også: Test af Apple TV
Først til Apple TV
I første omgang er det kun Apple TV, der understøttes, men funktionen kommer også snart til Chromecast.
Se også: Test af Chromecast 2