Forskere finder kraftfuldt antibiotika ved hjælp af AI
For første gang har nogensinde har forskere ved hjælp af kunstig intelligens (AI) fundet frem til en ny type antibiotika. Eksperter har kaldt det et kæmpe gennembrud i kampen mod det voksende problem med resistens mod medicin.
AI finder effektfuld antibiotika
Man brugte en opfattende algoritme til at analysere mere end hundrede millioner kemiske stoffer, og det skete på blot et par dage. Det kemiske stof, man fandt, kunne dræbe 35 former for bakterier, der kan forårsage dødsfald, fortæller forskerne.
De seneste år er antallet af infektioner, der er resistente mod antibiotika steget. I England har stigningen været på 9 procent mellem 2017 og 2018, hvor antallet af tilfælde nåede op på knap 61.000.
Se også: Sexrobotter med kunstig intelligens
Resistente bakterier er trussel mod global sundhed
Tager man antibiotika uhensigtsmæssigt, kan skadelige bakterier i kroppen blive resistente mod antibiotika. Dermed fungerer medicinen ikke længere, når man har brug for den. Den stigende resistens er blevet kaldet ”en af de største trusler mod global sundhed” af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Seniorforsker ved projektet ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), Regins Barzilay, slår fast, at dette er første gang, antibiotika er fundet på denne måde. Algoritmens opbygning er inspireret af den menneskelige hjerne og blev trænet til at analysere strukturen i 2.500 lægemidler og andre stoffer for at finder frem til dem med de bedste antibakterielle kvaliteter, der kan dræbe E. coli.
Af algoritmens resultater valgte man 100 kandidater, som man testede fysisk og kom frem til halicin. Biotekniker James Collins fra forskningsteamet siger: ”Jeg tror, dette er en af de mere kraftfulde antibiotika, der er fundet til dato. Vi ville udvikle en platform, der gav os mulighed for at udnytte kraften i artificiel intelligens til at finde en ny tidsalder for opdagelse af antibiotikaske lægemidler.”
Se også: Kunstig intelligens får stor betydning for Danmarks økonomi
Deep learning og AI mere nøjagtig end læger
Formand for Institution of Engineering and Technology sundhedspanelet, Dr. Peter Bannister, har fortalt til BBC, at metoden, der blev brugt, allerede er veletableret inden for medicinsk forskning: ”Den samme tilgang er blevet populær i udvikling af nye lægemidler som farmaceutiske midler, og i dette tilfælde, antibiotika, hvor mønstergenkendelser inklusiv deep learning kan hjælpe med at sortere i store antal molekyler.
Denne rapport går længere end teoretisk simulering og præsenterer prækliniske resultater, der er essentielle sammen med efterfølgende kliniske forsøg for klart at demonstrere effektiviteten og sikkerheden i disse nye ’AI-opdagede’ lægemidler”.
Brugen af AI-teknologi inden for sundhedssektoren er stadig i sin spæde start, men gennembruddene er begyndt at vise sig. For nylig kom en rapport, der hævder, at AI er mere nøjagtig end læger, når det handler om at diagnosticere brystcancer ud fra mammografier.
Rapporten bygger på en stor undersøgelse udført af et internationalt team med forskere fra blandt andet Google Health og Imperial College London, der designede og trænede en maskine ved hjælp af røgten billeder fra næsten 29.000 kvinder. Derefter slog algoritmen seks radiologer i at aflæse mammografier.
Ved at bruge denne slags metoder til at finde frem til nye lægemidler, kan man mindske omkostningerne forbundet med at frembringe mere antibiotika i fremtiden, mener forskere.
Se også: Nyheder om kunstig intelligens