Sikkerhedsselskab: Kriminelle bruger Fortnite til hvidvask

Spillet Fortnite er nu blevet så stort, at kriminelle kan bruge det til hvidvaskning af sorte penge - sådan her foregår den økonomiske kriminalitet.

Sikkerhedsselskab: Kriminelle bruger Fortnite til hvidvask

Fortnite er nu blevet så stor en ting, at kriminelle bruger spillet til hvidvask af penge. Det er den slags, man kan komme ud for, hvis man har mere end 200 millioner registrerede brugere og omsætter for hundreder af millioner af dollars hver måned. Ikke en dårlig bedrift af et i teorien gratis spil.

 

Kriminelle vasker sorte penge hvide med Fortnite

Spillet er i hvert fald blevet så stort, at selv ikke selskabet bag, Epic Games, kan kontrollere, at brugerne ikke foretager sig ulovligheder. Spørger man sikkerhedsselskabet SixGill, er det netop det, der er sket – kriminelle personer har fundet vej til spillet og fundet måder, de kan udnytte det til økonomisk kriminalitet.

I takt med at spillets popularitet vokser, vokser også kompleksiteten i det økonomiske system omkring spillet. Det vil ifølge SixGill få økonomisk kriminalitet omkring spillet til at øge. Krypto-valutaen åbner op for muligheden for lynhurtige globale transaktioner, hvilket lokker kriminelle til at ”vaske” deres sorte penge hvide ved at forvandle dem til netop krypto-valuta i stedet for til rigtige penge.

Det lyder kompliceret, men The Independent har forsøgt at forklare, hvordan det går til. Stjålne kreditkort bruges til at købe V-bucks, der er den virtuelle valuta, der bruges i Fortnite. Købene foretages i den officielle Fortnite-butik og sælges derefter billigere til spillere – bum så er pengene vasket hvide.

Se også: De bedste mobiltelefoner til Fortnite

 

Hvidvasking på the dark web

Salget foregår i stor stil på the dark web – det sorte internet, der som bekendt er den skjulte side af internettet, som man skal være specialist for at bruge. Der foregår dog også salg på det almindelige internet via reklameannoncer på sociale medier som Instagram og Twitter.

SixGills eksperter gik undercover som kunder og fandt frem til flere af den slags aktiviteter over hele kloden.

Et andet sikkerhedsfirma, Zerofox, har ifølge The Independent på blot en måned fundet hele 53.000 forskellige online-bedragerier, der havde med Fortnite at gøre. Det er bare at konstatere – popularitet er godt, men det kan også føre helt andre ting med sig.

Se også: Nyheder om IT-kriminialitet

Temaet er ikke slut

Historien er stadig aktuel. Steen Jørgensen fulgte op på historien. Allerede d. 8/11/2018 publicerede vi en opfølgning med nyheden om Telia klar med ny tv-boksKlik her for den efterfølgende artikel.. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.