gdpr

Frankrig giver Google kæmpebøde for at overtræde GDPR-regler

Det gøres meget for at prøve at beskytte vores privatliv mest muligt, når vi er ude på nettet som brugere. Et af de nyere initiativer er jo retten til at få slettet sin data fra et system, man ikke længere vil være med i – det vi i dag kender som GDPR, der kom i 2018.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google få bøde på  373 millioner kroner

Den er Google nok ikke helt vilde med. I hvert fald ser det allerede ud til, at de har overtrådt den. De franske myndigheder for databeskyttelse, CNIL, påstår nemlig, at Google har overtrådt GDPR-reglerne ved ikke at sørge for tilstrækkelig gennemsigtighed i sine samtykkeerklæringer.

Det betyder en klækkelig bøde – hele 50 millioner euro eller godt 373 millioner kroner.

50 millioner euro i bøde siges at være den største bøde, der endnu er idømt for overtrædelse af GDPR-reglerne. Den gamle ”rekord” var på 400.000 euro, som et portugisisk hospital blev idømt.

Se også: Hvad er GDPR?

 

Glæde over dommen – Google undersøger dog afgørelsen

Forkæmperne for privatlivets fred er tilfredse med dommen. En af dem, Max Schrems udtrykker for eksempel glæde over, at reglerne rent faktisk bliver brugt til at straffe dem, der overtræder reglerne. Schrems er  en østrigsk aktivist, der blandt andet har arbejdet på at få stoppet Facebooks privacy-overtrædelser og han har også stiftet NOYB – European Center for Digital Rights.

Googles respons på sagen lyder lidt anderledes. I en udtalelse til ZDNet siger selskabet, at de gerne vil leve op til både reglerne og brugernes forventninger, samt at de er i gang med at undersøge den franske afgørelse for at bestemme, hvad de skal gøre fremover.

Se også: Nyheder om GDPR