3: Det handler om, at Telia og Telenor bløder så det er pinligt
Det er gode nyheder for Telia og Telenors konkurrenter, hvis de får lov til at fusionere, mener teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.
”Det betyder, at markedet starter med at reparere sig og det kommer til at betyde, at der er en sandsynlighed for at de øvrige aktører kan se rigtigt lys for enden af tunellen. Det lys, som operatørerne har set for enden af tunellen har frem til nu været det lys, de kunne se fra modkørende tog”, lyder det fra Strand.
Strand forklarer, at TDC vil opleve lidt mindre prispres, men peger på, at 3 nok bliver den store vinder, hvis Telia og Telenor får lov at fusionere.
3 bliver udfordreren
”Det vil gør det muligt for 3 at fortsætte med det de gør i dag og være den store udfordrer, der stille, men sikkert snupper markedsandele med de to brands de har, 3 samt discountbrandet Oister. I praksis vil Telia og Telenors aktionærer vinde på dette, TDC vil nok opleve, at der bliver mindre pres på markedet og så vil 3 nok få nemmere ved at navigere på markedet, både mens processen er i gang og efter de er slået sammen til én virksomhed”, vurderer Strand.
Se guide til mobilpriser: Find billigt mobilabonnement.
Morten Christiansen, 3’s direktør, forklarer med et grin, at han altid har set 3 som vinderen på det danske marked, men om det er en fordel for dem, at Telia og Telenor fusionere, kommer helt an på de betingelser, som EU Kommisionen stiller:
“Vi får to kolosser og så os, men vores strategi ændrer sig ikke. Det er svært at sige, om det er et problem med to store operatører, der sammen sidder på 80 procent af markedet. De får stor magt, men det bør ikke være i myndighedernes og forbrugernes interesse, at de kan udnytte denne magt”, forklarer Morten Christiansen.
“Bløder så det er pinligt”
Christiansen anerkender i øvrigt ikke Telia og Telenors argument om, at det er nødvendigt med en fusion, hvis der skal ske de nødvendige investeringer i netværk og tjenester:
“Den tunge del er taget. 4G er ikke så dyrt at rulle ud, som da man etablerede selve netværkene. Fibernetværkene, der også er medregnet i tallene, er også færdige med at grave, så det er ikke et argument. Det handler om, at de bløder med marginer, der er pinlige for så store selskaber”, understreger Morten Christiansen.
Opfølgning:
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 4/12/2014 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring Kommentar: Danmark taber, hvis Telia og Telenor ikke må fusionere – Du kan læse det videre forløb her. Se også de seneste nyheder om temaet her.