Fusion: Telenor og Telia tilbyder at sælge ud for at blødgøre EU

For at imødekomme EU's konkurrencekommision i forbindelse med fusionen af Telenor og Telia, tilbyder de to selskaber nu at sælge ud.

Fusion: Telenor og Telia tilbyder at sælge ud for at blødgøre EU

Den 16. september skulle EUs konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, være klar med en plan for og godkendelse af den planlagte fusion mellem Telia og Telenor i Danmark. De to selskaber ønsker at slå sig sammen for at stå stærkere i et hårdt presset marked i Danmark.

De forventer således at kunne spare op mod 800 millioner kroner om året på driften af netværk og administrationen – penge de i stedet kan bruge på at gøre netværkene bedre og på at udvikle nye tjenester til fremtiden.

Se også: Sammenlign billige mobilabonnementer

Telia og Telenor vil sælge infrastruktur

Udfordringen er, at de sammen med TDC kommer til at sidde på mere end 80 procent af de samlede mobilmarked, mens mobilselskabet 3 bliver den klart mindste. 3 har da også råbt vagt i gevær, da selskabet er bange for at blive trynet af de to giganter, så frem fusionen bliver en realitet.

EU, Margrethe Vestager og en række danske politikere har også givet udtryk for denne bekymring, men nu skulle Telia og Telenor have tilbudt at sælge ud af sin infrastruktur, skriver e24.no. Op mod 40 procent skulle de have tilbudt at sælge til en tredjepart for at sikre konkurrencesituationen i Danmark.