Gadekunstnere kan få betalt med kontaktløse kort i London
Vi kender den alle sammen og støder ofte på dem – gademusikanter og andre, der optræder på gader og torv. Vi har nok også alle sammen nydt en optræden i en sådan grad, at vi vil give lidt penge for den. Men flere og flere af os dropper det der med at have mønter på os, og hvad gør man så? I London har man fundet på noget smart. Der har man nemlig indgået et partnerskab med iZettle om kontaktløs betaling.
Se også: Priser på de bedste smartphones
Betalt gademusikanter med kontaktløse kort
Projektet kaldes Busk in London og pointen er at udbrede muligheden for at give et beløb til en gadekunstner med et kontaktløst kreditkort. Har den gadekunstner, du gerne vil give lidt penge, en af de særlige terminaler, kan du altså betale med et kontaktløst kort, hvis mønterne i lommen er sluppet op.
Du trykker det beløb, du vil give, ind, og tapper så kortet på terminalen.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer der kan bruges i udlandet
Test viser markant stigning i donationer
Systemet er ved at blive testet og gadekunstnerne er positivt stemt. En af testpersonerne, Charlotte Campbell, mener, at det er nødvendigt for gadekunsterne at tilpasse sig udviklingen, hvis der fortsat skal være gadekunstnere i bybilledet. I løbet af den periode, hun har testet systemet, har hun set en markant stigning i donationer.
Mange benytter altså muligheden for at give et bidrag kontaktløst og ifølge Charlotte er der ofte flere, der slutter sig til, hvis de ser en anden, der gør det først.
Indtil videre findes systemet i London. Planen er, at det skal spredes videre ud i England.
Se også: Nyheder om kontaktløs betaling