Google anklaget for søgemanipulation i ny sag
En sammenslutning af 38 stater lagde torsdag sag an mod Google med fokus på designet af gigantens søgemaskine. Dette er den tredje store antitrust sag mod selskabet i år.
Google kvaser ulovligt konkurrenterne
Colorados demokratiske justitsadvokat, Phil Weiser, og Nebraskas republikanske justitsadvokat, Doug Peterson, er ledere af den gruppe af stater, der på tværs af politiske partier har lagt sag af mod Google. Søgsmålet går også denne gang på konkurrenceforvridende adfærd som at designe sin søgemaskine på en måde, der fremhæver selskabets egne produkter frem for konkurrenternes.
”Google sidder ved en skillevej på så mange områder af vores digitale økonomi og har udnyttet sin dominans til ulovligt at kvase konkurrenter, overvåge næsten alle aspekter af vores digitale liv og tjene milliarder på det,” siger New Yorks demokratiske justitsadvokat Letita James i en udtalelse, der kom forleden.
Ifølge pressemeddelelsen fra New York-avokatens kontor beder staterne domstolen om at stoppe Googles ulovlige adfærd og genoprette en konkurrencedygtig markedsplads. De ønsker også at modvirke de fordele, Google har fået som et resultat af deres konkurrencebegrænsende adfærd, inklusive eventuelle salg.
Se også: Mobilabonnementer til erhverv
Sagsanlæg vil frarøve folk information og skader virksomheder
Googles økonomi chef, Adam Cohen, har givet et modsvar i et blogindlæg: ”Vi ved, at kontrol af store virksomheder er vigtig, og vi er parat til at besvare spørgsmål og arbejde os gennem problemerne. Men dette sagsanlæg vil redesigne Search på måder, der vil frarøve amerikanere hjælpsom information og skade virksomheders mulighed for at få direkte kontakt med kunder. Vi ser frem imod at tale vores sag i domstolen, mens vi bevarer fokus på at levere en søgeoplevelse af høj kvalitet til vores kunder”, lyder det fra Adam Cohen.
Han slutter af med at sige, at folk bruger Google, fordi de vælger det, ikke fordi de er tvunget til det eller ikke kan finde alternativer.
Se også: Nyheder om Google og konkurrence