Google appellerer kæmpe bøde trods planer om ændringer
EU har dømt mastodonten for at favorisere de shoppingsider, de bliver betalt for. Og selvom selskabet arbejder på at gøre søgningerne retfærdige, appellerede de alligevel dommen i mandags.
Google: Kunderne vil til varen med det samme
Det blev ikke gjort offentligt, men man regner med, at Googles modargument er det samme, som de skrev i en blogpost tilbage i juni.
Her argumenterede de med, at kunderne ikke vil føres til en onlinebutik, hvor de måske skal søge videre, når de leder efter den vare, de vil købe, men i stedet vil føres direkte til en side med det pågældende produkt.
Se også: E-handelsfonden og Pricepusher i samarbejde om sikker e-handel i Danmark
Voksende konkurrence fra eBay og Amazon
Google nævnte også den voksende konkurrence, som de mærker fra Ebay og Amazon. I august afleverede de planer til EU Kommissionen, hvor de redegjorde for, hvordan de vil gøre søgningen mere retfærdig for alle shoppingsider. Dette var et krav, EU havde stillet til Google som en del af dommen og EU sagde, at de var tilfredse med den måde, Google vil ændre praksis for deres måde at vise søgeresultater på – læs mere om, hvordan Google vil ændre praksis for resultat af søgninger.
En dansk SEO-ekspert har i forbindelse med sagen udtalt, at EU ikke forstår den måde Google opererer på og hvis andre shopping-tjenester ikke vises i en google-søgning, så skyldes det dårlig søgemaskineoptimering fra disse selskabers side.
Se også: Her handler du sikkert på nettet