Google idømt bøde på 7,44 milliarder kroner af EU

Google får en bøde på 7,44 milliarder kroner af EU for konkurrenceforvridende virksomhed, når det gælder online-shopping - men Amazon er meget mere dominerende, mener Google.

Google idømt bøde på 7,44 milliarder kroner af EU

Google har fået en bødestraf på mere end en milliard euro fra EU Kommissionen. Sagen handler om antitrust-virksomhed og en opførsel, der er imod regler for fri konkurrence. For eksempel at promovere sine egne tjenester frem for konkurrenternes.

Financial Times skriver, at Google står anklaget i tre forskellige efterforskninger af deres forretningsmetoder. Den første af dem handler om antitrust, og der forventes en officiel udmelding en af de nærmeste uger.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

Google får bøde for at favorisere sig selv i søgninger

Sagen handler om følgende: når en bruger søger efter noget på Google, vil de øverste hits på resultatlisten altid være fra Google Shopping og ikke fra andre hjemmesider, der sammenligner priser. Dette har EU Kommissionen undersøgt, og de er kommet frem til, at Google er skyldige i at benytte uretfærdige metoder.

Dette kommer til at betyde en stor bøde til Google. Samtidig bliver Google bedt om at ændre på deres praksis, så deres egne søgeresultater ikke automatisk havner i toppen.

Se også: Find billige mobilabonnementer

Google: Amazon er langt mere dominerende på online søgninger

Google har modargumenteret med, at markedet for online-shopping minsandten er meget konkurrencepræget, og at det er Amazon, der sidder på den dominerende plads. Ifølge Googles egne tal er det også Amazon, der står bag mere end en tredjedel af produktsøgningerne online, mens Google selv kun har 14,3 procent. Til Googles store forundring har EU Kommissionen afvist det argument.

Bøden, der bliver på omkring 1 milliard euro, er stor, men den kunne være højere, for EU Kommissionen kan egentlig idømme højere straffe, nemlig op til 10 procent af selskabets årlige omsætning, hvilket i Googles tilfælde kunne have betydet en bøde på op mod 7,6 milliarder dollars.

Det er heller ikke umuligt, at der kan komme andre følger af dommen. Det var for eksempel tilfældet i sagen, hvor EU slog fast, at Irland ulovligt havde tildelt Apple statsmidler. Det gjorde, at Apple måtte betale 13 milliarder euro tilbage i skat.

Se også: Test af smartphones

 

Google forventes at appellere sagen

Det forventes, at Google vil appellere dommen til EU Domstolen. Gør de det, kan sagen trække ud i yderligere flere år.

Som nævnt er der også andre efterforskninger af Google i gang hos EU Kommissionen. De handler om misbrug af reklamesalgsnetværk og tvang af Android-producenter til at lægge Googles egne apps ind i stedet for andre konkurrerende apps.

Se også: Nyheder om Google

kilde