Google havde system til at manipulere annoncer på bekostning af rivaler

Google siges at have haft et hemmeligt Project Bernanke til at booste eget system for reklamekøb - nu sagsøges de af staten Texas.

Google havde system til at manipulere annoncer på bekostning af rivaler

Efter sigende har Google haft et hemmeligt projekt med navnet Project Bernanke, der skulle gavne Googles eget reklamesystem ved at udnytte data fra annoncører. Det skriver Wall Street Journal.

WSJ: Google udnyttede data fra annoncører til at booste eget salg

Navnet på projektet dukkede op i et dokument, der indgår i en antistrust-retssag i Texas. Det var dog ikke meningen, at dokumentet skulle være åbent at kigge i, da det var uredigeret, så siden har en dommer giver Google lov til at låse dokumentet.

WSJ fortæller, at Bernanke ikke er blevet nævnt overfor andre annoncører, men derimod har været lukrativt for Google, der menes at have tjent mange hundrede millioner dollars på det. I december lagde Texas sag an mod Google, hvor de mener, at Google har benyttet konkurrenceforvridende taktikker, hvor Bernanke var en stor del af problemet.

Se også: Billig mobiltelefoni til erhverv

Kunne ændre klienters bud og derved gøre det svært for rivalers reklameværktøjer

Google skrev i det uredigerede dokument, at data fra Project Bernanke kunne sammenlignes med data, de havde hentet fra andre indkøbsværktøjer. Søgegiganten havde adgang til historisk data om bud foretaget via Google Ads for at ændre klienters bud og forbedre klienternes mulighed for at vinde auktioner for annoncevisninger og på den måde gøre det svært for rivalernes reklameværktøjer.

Texas har i retsdokumenter citeret en intern præsentation fra 2013, hvor Google sagde, at Project Bernanke kunne tjene op til 230 millioner dollars om året. Det er uvist hvorfor, Google har valgt navnet Bernanke. Den mest offentligt kendte Bernanke er nok Ben Bernanke, der var formand for Federal Reserve fra 2006 til 2014.

Se også: Sammenlign priser på forbrugertech

Google afviser misbrug

I en e-mail til The Verge har en talsperson fra Google sagt, at klagen fra Justitsadvokaten i Texas, Ken Paxton, ”fremstiller mange aspekter af vores reklameteknololgi forkert. Vi ser frem imod at kunne fremføre vores sag i retten”.

Se også: Nyheder om annoncering