Google kan gå langt for at beskytte Search fra ChatGPT

Google er gået i code red-beredskab af frygt for at AI-tjenester som ChatGPT kan få katastrofal indflydelse på selskabets kerneforretning.

Google kan gå langt for at beskytte Search fra ChatGPT

Google ser AI-værktøjerne som ChatGPT’s voldsomme popularitet som muligvis den største trussel, vi længe har set, mod deres Search-funktion.

CEO Sundar Pichai skal efter sigende have sat flere interne gruppers arbejde på pause, så de i stedet skal tage sig af dette problem. Googles egen chatbot kan blive en konkurrent til rivaler som ChatGPT, men den kan også helt tage livet af selskabets annonceforretning.

Se også: Hvordan påvirker teknologi mennesket?

Kan AI-værktøjer smadre Googles forretningsmodel?

Den pludselige popularitet, som AI-værktøjer som ChatGPT og Dall-E har oplevet, får Google til at gøre alt, de kan, for at beskytte selskabets fremtid. Søgegiganten frygter, at dette kan blive begyndelsen på noget, der til sidst kan udkonkurrere deres forretningsmodel.

Ifølge en artikel for nylig i New York Times ser Googles chefer ChatGPT som en stor trussel mod selskabets Search. Der lader til at være så kritisk, at ledelsen efter sigende skal have alarmeret om “code red”. CEO Sundar Pichai skal også have beordret flere teams væk fra deres sædvanlige projektet for i stedet at fokusere på at bygge AI-produkter.

Se også: ChatGPT kan misbruges af hackere

Trods store problemer kan industrien vendes på hovedet

Googles bekymringer om ChatGPT skyldes værktøjets evner for at tilbyde information ud fra en simpel opgavebeskrivelse. Dens styrker ligger i muligheden for at give svar og kommer med forslag i stedet for blot en liste. Værktøjet er dog eksperimental og langt fra perfekt, da det ret ofte leverer falsk eller problematisk information.

Trods de problemer har værktøjet vist, at det har potentiale til at vende hele industrien på hovedet. Det har Google ikke tænkt sig at bare sidde og vente på.

Se også: Chatbot spreder fake news og er racistisk

Googles egen AI-tjeneste kan også smadre Google

Som New York Times påpeger, har Google allerede en chatbot, der kan konkurrere med ChatGPT. Den hedder Language Model for Dialogue Applications (LaMDA). Den har du måske allerede hørt om tidligere i år, da den skabte overskrifter, efter en tidligere ansats påstande om, at botten kan føle ting og sager.

Det eneste problem med at gøre LaMDA færdig og lancere værktøjet er, som New York Times nævner, bekymringen for, at den bot også kan ødelægge Googles annoncemodel i søgefunktionen. Hvis brugerne får gode svar, der giver dem lige den information, de har brug for, er der mindre anledning til at klikke på annoncelinks.

Se også: Nyheder om AI-tjenester