Google Maps får flere farver og flere detaljer
Google Maps er en god ven på mange plan. Alle de funktioner, tjenesten har, gør den yderst brugbar, men er der noget, man måske kan kritisere den for, er det et noget ”fladt” design. Lidt mere liv og farver ville ikke gøre noget, og netop sådan kommer det til at blive.
Bedre visuelt design i Google Maps
Google har annonceret en opdatering med en række visuelle forbedringer. Takket være nye farvealgoritmer bliver kortene mere farverige og mere detaljerede. Forhåbentligt kommer det til at give brugerne et bedre billede af deres placering, for eksempel når det gælder niveauer i terrænet, hvilken slags terræn der er tale om og så videre.
Om opdateringen siger Google: ”Med en ny algoritmeteknik til farvekort kan vi tage disse billeder og oversætte dem til endnu bedre og levende kort over et område på globalt plan. At udforske et sted giver et billede af stedet naturlige udseende – du let kan udskille gyldne, tørre strande og ørkner fra blå søer, floder, oceaner og raviner. Du ved med blot et blik, hvor lækkert og grønt et sted er med sin vegetation, og endda se om der ligger sne på toppen af bjergene.”
Se også: Find bedste telefon
Fungerer ellers som normalt
Tjenesten fungerer præcis, som vi er vant til, der kommer bare til at være flere detaljer for dem, der gerne vil vide mere om det pågældende sted. Opdateringen skal allerede være på vej ud, så det er bare at holde øje med et nyt udseende i kortappen.
Se også: Nyheder om navigation