Google Maps narret af 99 telefoner – troede der var trafikprop (video)
En af de ting, der gør Google til den mest effektive vejviser, når man er ude at køre bil, er, at den bliver opdateret i real-tid og derfor hele tiden er aktuel med nyeste trafikinformation. Det fungerer på den måde, at Google tjekker, om der er andre Maps-brugere i området for at kunne forudsige, om der er risiko for overfyldte gader og veje. Der lader dog til, at det system har lidt huller.
Trafikkø: Google Maps narret af 99 mobiltelefoner
Kunsteren Simon Weckert har skabt et ”hack” af Maps, der viser, at systemet let kan blive misbrugt til at skabe falske trafikpropper. For at snyde Googles system, der benytter data fra enheder, tog han 99 smartphones, lagde dem i en trækvogn, slog Google Maps navigeringen og gik sig en tur på vejene – næsten uden at blive generet af trafikken.
Med alle de mange smartphones på samme sted, troede Google, at der var en masse trafik og markerede det område, Weckert kørte rundt i, som meget trafikeret. Den slags falske advarsler kan naturligvis påvirke andre rigtige trafikanter, der måske vælger en anden vej, hvis de kan se, at der tilsyneladende venter en trafikprop forude. En vej, de måske ikke ellers ville have valgt, og som ikke er deres foretrukne.
Se også: Find de bedste Android telefoner
Ingen kommentarer fra Google
Det er dog ikke sikkert, at hele Weckerts eksperiment er noget, der rent faktisk kan lade sig gøre, eller om det var opdigtet. Google har i skrivende stund ikke kommenteret det hele, men forhåbentlig kommer der en udtalelse fra deres side, der kan give mere klarhed.
Hvis det kan lade sig gøre at snyde systemet på den måde, håber vi også, at de kan løse den udfordring for metoden kunne potentielt bruges til at omdirigere trafik.
Se også: Nyheder om Google Maps