Google-algortimer kan spotte restauranter hvor der er særlig risiko for madforgiftning

Google-algoritmer har større held med at lokalisere restauranter med særlig risiko for madforgiftning end ved rutinekontrol med personer.

Google-algortimer kan spotte restauranter hvor der er særlig risiko for madforgiftning

Google er klar med en ny algoritme, der er skabt i samarbejde med forskere fra Harvard University. Den kan markere restauranter, hvor man risikerer madforgiftning, eller rettere sagt steder, hvor hygiejnen ikke er i orden. Og det stort set i real time.

 

Googles algoritmer kan afsløre restauranter med særlig risiko for madforgiftning

Indtil videre er algoritmen testet i Las Vegas og Chicago. Her har man krydsrefereret brugeres madforgiftningsrelaterede søgninger med placeringshistorik fra smartphones om de restauranter, den pågældende bruger for nylig har været på.

En række af de restauranter, Google-algoritmen udpegede, har siden fået besøg af sundhedsmyndighederne. Samme myndigheder var også på besøg på restauranter, der var blevet markeret som muligt farlige via mere konventionelle metoder.

Se også: Priser på smartphones

 

Bedre resultater med algoritme end med rutinekontrol

Det spændende er, at inspektørerne ikke vidste, hvilke restauranter der var blevet udpeget på hvilken måde. Bagefter blev resultaterne fra algoritmen sammenlignet med rutineinspektioner i de to byer. Af de restauranter, der var blevet markeret af Google-algoritmen, var der problemer på 52,3 procent af dem. Sammen tal for rutinekontrollerne er 22,7 procent.

Evgeniy Gabrilovich, der er forsker hos Google og har været med i projektet, ser dette som et krads i overfladen af, hvad machine learning kan gøre inden for dette område. Det ser da i hvert fald ud til, at algoritmen kan være med til at komme madrelaterede sygdomme til livs.

Se også: Nyheder om machine learning