Google arbejder på Project Loon som pilotprojekt i Indien
I en artikel i Economic Times kan vi læse, at Google forhandler med BSNL og andre selskaber for at afprøve Project Loon i Indien.
I avisen siger Rajan Anandan, managing director hos Google India, at selskabet ”ikke kan afprøve Loon uden et lokalt teleselskab som partner. Vi forhandler med flere af dem,” og tilføjer at ”regeringen har været meget støttende – vi arbejder på et pilotprojekt, og vi gennemarbejder det. I Indien er det vigtigt at gennemarbejde tingene”.
Se også: Nexus mobiler til billig pris
Gode muligheder i det for Google
Det hele begyndte i 2013, da Project Loon blev annonceret af Google X, selskabets semi-hemmelige udviklingssted, hvor Google prøver mange forskellige ting af. ”Bollon-drevet internet til alle” var det ultimative mål.
Det er ikke blot et uegennyttigt mål for Google at hjælpe med at give alle adgang til internettet, det hjælper også selskabet med at skabe et marked for deres tjenester i udviklingslande.
Google Project Loon vs Facebook Free Basics
Det er svært ikke at sammenligne Project Loon med Facebooks Free Basics. Målet for de to amerikanske teknikgiganter lader til at være det samme – at få internettet ud i fjerne egne, hvor det endnu ikke dækker tilfredsstillende, og de samarbejder begge med lokale teleselskaber.
Free Basics giver dog kun adgang til visse websider – herunder Facebook, hvilket lugter lidt af, at programmet ikke er neutralt, som det bør være. Indien Telecon Regulatory Authority blokerede derfor programmet tidligere på måneden.
Her er en vigtig forskel på de to – Project Loon arbejder på at give LTE-adgang via de bånd, de lokale teleselskaber allerede bruger, og har derfor som mål blot at give billig adgang til nettet og ikke kun til en begrænset række websider.
Se også: Billig erhvervstelefoni
Bekymring om sikkerheden
Det betyder dog ikke, at Google har ryggen fri i Indien. I december rapporterede The Economic Times, at den indiske regering havde nogle bekymringer om tekniske og sikkerhedsmæssige problematikker. Det kan dog være, at vejen kan sikres for Project Loon, da Googles øverste chef Sundar Pichai har mødtes med premiereminister Narendra Modi og andre regeringsfolk for at diskutere dette.
Angiveligt skulle cirka to tredjedele af Indiens befolkning stadig være uden fast internetadgang. Med et befolkningstal på mere end 1,2 milliarder mennesker er der tale om rigtig mange mennesker, der ikke har adgang til internet.
Se også: Billeder af Project Loon