Gorilla Glass med DX og DX+ skal beskytte kameraet på flagskibe
Corning har netop præsenteret et par nye produkter, der skal beskytte linser på kameraerne i vores smartphones. Navnene på de nye produkter er DX og DX+ og egentlig er der ikke tale om helt nye produkter, for de har siddet i smartwatch siden 2018.
Transformationen til kameralinser har dog krævet en hel del justeringer og tilpasninger, når det kommer til holdbarhed og lysgennemslip.
Gorilla Glass DX og DX+ skal beskytte mobilkameraer
Corning fortæller, at DX og DX+ giver en avanceret optisk ydeevne, formidabel modstand mod ridser og en holdbarhed, der er på niveau med den, vi ellers forventer af beskyttelsesglas til kameralinser på smartphones.
Den forbedrende optiske funktionalitet siges at slippe mere lys ind – ifølge Corning op til 98 procent af ambient lys – der sidder rammer sensoren i kameraet. DX og DX+ giver også mindre refleksion og blænding i linsen, hvilket kombineret med den forbedrede klarhed bør resultere i bedre billeder.
Se også: De bedste kameratelefoner
Samsung først
Corning nævner ikke noget om hvilke smartphones, der har det nye glas, men de har dog afsløret, at Samsung bliver det første selskab, der benytter den nye teknologi i sine produkter.
Se også: Nyheder om mobilkameraer