Tip: Sådan fører du hemmelige end-to-end krypterede Facebook Messenger samtaler på mobilen
End-to-end krypterede samtaler er det sidste års tid blevet noget, som flere og flere forventer at kunne gøre med det program, de nu engang bruger til at kommunikere med andre.
Se også: Test af smartphones
End-to-end kryptering på Facebook Messenger
En af de mest benyttede apps og programmer i verden til at kommunikere med, er Facebook Messenger og her er det også muligt at føre en hemmelig samtale i Messenger med end-to-end-kryptering.
Det betyder, at beskederne kun er til dig og den anden person – ingen andre, heller ikke Facebook vil kunne se dem.
Du kan kontrollere, om din samtale er hemmelig via en enhedsnøgle, som begge parter i samtalen har. Det er også muligt at indstille en timer med angivelse af, hvornår ens beskeder skal forsvinde fra samtalen.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Kun til iOS og Android
Krypterede og hemmelige samtaler i Facebook Messenger er lige nu kun tilgængelige i Messenger-appen på iOS og Android, så de bliver ikke vist i Facebook-chat eller på messenger.com.
Desuden er de kun synlige på den enhed, hvor samtalen blev oprettet, og på den enhed, som modtageren bruger til at åbne samtalen.
Se også: Send sms-beskeder i Facebook Messenger appen
Sådan starter du en hemmelig samtale med end-to-end kryptering med Facebook Messenger:
1. Åbn Facebook Messenger og vælg personen, du vil skrive til
2. Tryk på Detaljer-ikonet øverst til højre (et i med cirkel rundt om)
3. Tryk på Hemmelig samtale
4. Her efter kan du så skrive til personen velvidende, at dine skriverier er krypterede.
Se også: Læs Facebook Messenger beskeder uden afsenderen ved det
Slet beskeder
Du kan samtidig indstille en timer til at slette dine beskeder efter efter et bestemt tidsrum – lige fra 5 sekunder til 24 timer. Det gør du ved at trykke på stopuret til højre lige over feltet, hvor du skriver.
Se også: Nyheder om Facebook