Huawei: 5G bliver meget mere sikkert end 4G

Et totalt opkoblet samfund er sårbart over for hackere, men Huawei lover, at fremtidens 5G-netværk bliver mere sikkert end nutidens 4G.

Huawei: 5G bliver meget mere sikkert end 4G

5G rykker nærmere og nærmere til at blive en realitet og kommer til at forbinde milliarder af enheder med tiden. Det kan vække bekymring, for et totalt opkoblet samfund vil være sårbart over for hackere og IT-kriminelle, hvilket vi allerede har set eksempler på med 4G. Men 5G bliver en mere sikker netværksstandard, lyder det fra Huawei.

 

5G bliver meget mere sikker end 4G

Eric Xu, der er med i Huaweis bestyrelse, mener, at det kommende 5G-netværk bliver meget mere sikkert end 4G, og det på alle fronter.

Ved MWC Shanghai talte Xu og fortalte, at Huawei arbejder for at forbedre sikkerheden i deres produkter, til når det bliver tid til at hoppe på 5G-toget, så de også er klar til at udnytte alle fordele ved 5G fuldt ud.

Se også: Asien vil totalt dominere 5G i fremtiden

 

Fokus på Kina – så andre lande

Til at begynde med er Huaweis 5G-planer centreret om Kina, der jo er deres hjemland, men de kommer også til at levere udstyr til flere andre mobilselskaber fra andre lande, for eksempel Danmark.

Tidligere har USA har stået højt på Huaweis fokusliste, men sådan er det ikke længere. Tilbage i begyndelsen af 2018 forhindrede amerikanske myndigheder Huawei i at indgå i et samarbejde med den amerikanske operatør AT&T om at sælge Huawei-telefoner. Det blev det indtil videre sidste træk i en ofte tilbagevendende strid mellem det kinesiske selskab og de amerikanske myndigheder.

Se også: Teleselskaber med bedste netværk

 

5G-pionerer sammen med Qualcomm, Ericsson og Nokia

Huawei ser sig selv som en af pionererne, når det kommer til 5G, sammen med andre store navne som Qualcomm, Ericsson og Nokia. Huawei ejer også flere store patenter på området, og den rolle har Huawei tænkt sig at holde fast i. Ved MWC Shanghai sagde Xu, at Huawei holder fast ved sine principper omkring Fair, Reasonable og Non-Discriminatory (også kaldet FRAND) praksisser for at kunne tilbyde andre selskaber adgang til deres løsninger til rimelige priser.

Det skulle gerne føre til, at Huawei-teknologi kommer til at forbinde millioner af enheder til internettet, forudsagde Xu om fremtiden.

5G er stadig i sin absolutte opstartsfase. Først her i foråret har teknologien fået sin første selvstændige specifikation. Man regner med, at udbredelsen kommer til at begynde næste år med lande som USA, Kina, Sydkorea og Japan som de første med på noderne. Når 5G er blevet globalt, vil det muliggøre ny teknologi og dermed også skabe jobs og økonomisk vækst, regner man med.

Se også: Nyheder om 5G

 

Mere nyt om emnet

Siden redaktionen publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 24/5/2018 kom der flere nuancer om emnet med en ny vinkel på Lars Løkke: Danmark skal være førende på 5G – bla bla bla, lyder det fra teleekspert – Læs den her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.