Derfor kan Qualcomm- og Apple-samarbejde være slut
For to år siden, i 2016, bragte Apple Intel ind i billedet som leverandør af trådløse modems til iPhones, og dermed var Qualcomm ikke længere den eneste Apple-leverandør fra og med iPhone 7. En tid var Qualcomm stadig med som leverandør, men i år blev det anderledes, og det er udelukkende Intel, der har leveret modemmer til 2018-iPhones. Intel har nemlig nu understøttelse af CDMA-standarden i sit nyeste modem XMM 7560.
Retssag kan sætte endelig punktum for samarbejde
Det var tilbage i februar i år, at analytiker Ming-Chi Kuo fortalte, at Intel ville blive den eneste leverandør af modemmer til de kommende iPhones senere på året. Han nævnte dog også, at det efter hans mening kunne blive sådan, at Qualcomm igen blev lukket ind i varmen hos Apple. I hvert fald når den igangværende retssag var overstået.
Samtidig kom Kuo med indikationer om, at Intel måske ikke ville være klar til 5G-netværket, der bliver rullet ud med begyndelse i 2019, eller at Qualcomm ville være hurtigere ude med 5G-udstyr, og at det kunne gøre, at Apple ikke længere skulle kunne fryse Qualcomm ude.
Siden har problemerne mellem Qualcomm og Apple udviklet sig på en måde, der nok sætter et endelig punktum for samarbejdet mellem de to selskaber.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig data
Intel haler ind på 4G-hastigheder
Der er nok ingen tvivl om, at Qualcomm er markedsførende, når det gælder mobilmodemmer. Men Intel haler ind på dem. Test af dette års iPhones, der altså har Intels XMM 7560-modem, viser et stort skridt fremad i forhold til iPhone X, når det gælder download-hastigheder via LTE.
Testresultaterne, der stammer fra Cellular Insight og Ookla Speedtest, viser dog resultater, der ikke helt kan hale op med testresultater fra Samsungs Galaxy Note 9 med Qualcomm X20-modemmet. Forskellen mellem de to selskabers topmodemmer er dog mindre end tidligere. Intel har med andre ord taget et større skridt fremad med den seneste generation af modemmer, end Qualcomm har.
Se også: Priser på mobiltelefoner
Intel kommer med 5G-modem i tide til 2020
Det viser sig også, at den risiko for, at Intel ikke ville nå at komme med 5G-udstyr i tide, som Kuo nævnte i februar, heller ikke lader til at være et problem. Intel har nemlig for nylig annonceret et 5G-modem med modelnavnet XMM 8160. Ifølge Fast Company kommer netop det modem til at sidde i iPhones i 2020. Modemmet er under udvikling, og man regner med at have dem klar i slutningen af 2019, så de kan komme i telefoner fra første halvår af 2020.
Intel har allerede udviklet en 5G-chip, XMM 8060, men den skal fungere som udviklingsplatform. Den har desuden problemer med overophedning.
Der lader derfor ikke til at være nogen grund til, at Apple for alvor skulle overveje at genoptage samarbejdet med Qualcomm. Ikke på nuværende tidspunkt i hvert fald. Det er ikke nogen lille opgave at være eneleverandør til et selskab som Apple, så Intel er nødt til fortsat at udvikle sine produkter, hvis de skal leve op til Apples krav.
Se også: Apple vs Qualcomm
Opfølgning på sagen
Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. katrine fastholdt sit fokus på emnet. 14/11/2018 kom den efterfølgende historie med en artikel der belyste emnet Test: Smartphone-batterier bliver dårligere – Klik her og læs videre.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..