Instagram krydser den magiske grænse på 1 milliard brugere

Instagram bliver bare ved med at vokse og har nu rundet 1 milliard aktive brugere og det ser ikke ud til at stoppe der.

Instagram krydser den magiske grænse på 1 milliard brugere

Så var det tid for næste Facebook-ejede selskab at komme op over en milliard brugere. Instagram har nemlig lige meddelt, at de nu har over en milliard brugere, der deler deres billeder og videoer på tjenesten. I september 2017 var brugertallet for Instagram 800 millioner, hvilket var et plus på 200 millioner siden samme tid året før.

Den vækstkurve har de tilsyneladende fulgt, når de nu har kunnet lægge yderligere 200 millioner brugere til totalen på lidt under et år.

Se også: Bedste kameramobiler

 

SnapChat-funktion kan have øget antallet af brugere på Instagram

Sidste år hørte vi, at Instagram Stories havde sat fut i væksten. Den funktion har tjenesten mere eller mindre kopieret fra Snapchat, men det er tilsyneladende ikke nogen hindring for populariteten. Om det stadig er Stories, der ligger bag væksten, kan vi ikke sige noget om.

Instagram har udvidet med andre funktioner, så man nu kan lægge afstemninger ind og tilføje gifs eller emoji sliders til sine posts.

Husk også, at du kan følge mobil.nu på Instagram.

Se også: Teleselskaber med billige mobilabonnementer

 

Instagram vs SnapChat

Der er dog ingen tvivl om, at den rejse, Instagram har taget over de seneste år, har været et plus for selskabet. Flere og flere anskaffer en Instagram-konto, og marginen til Snapchat vokser.

Snapchat prøver også at få nu brugere, og de seneste tal, vi har fra dem, lyder på 191 millioner daglige brugere. Et sådant tal for Instagram vil formentlig være større, og det lader jo ikke til, at populariteten for Instagram er på vej i nogen anden retning end op.

Se også: Nyheder om Instagram