Instagram tester: Deler din placeringshistorik med Facebook

Instagram er ved at teste system til at lade brugerne dele placeringshistorik med Facebook med henblik på annoncemålretning - det er kun en test af prototype, siger Facebook.

Instagram tester: Deler din placeringshistorik med Facebook

For nogle år siden var der en del halløj i gaden, da Facebook meldte ud, at WhatsApp-data blev delt mellem de to platforme. Nu ejer Facebook jo WhatsApp, så det var nok ikke en ulogisk udvikling. Det var dog bekymrende med tanke på, at ikke alle WhatsApp-brugere er Facebook-brugere, men deres private information blev det alligevel en del af Facebooks dataindsamling.

 

Instagram vil dele data med Facebook

Det kan se ud til, at Facebook gør det samme en gang til, men denne gang med Instagram, som Facebook også ejer.

Det er TechCrunch, der har historien, og ifølge den er Instagram ved at teste en ny privatlivsindstilling. Det gør det i orden, at appen deler din placeringshistorik med Facebook. Det betyder, at Facebook kan sende reklamer af sted til dig, baseret på din placering.

Der har den seneste tid været rygter om, at Facebook lytter til dine samtaler og derfor kan gætte sig til, hvilke reklamer de skal vise dig. Dette træk hjælper nok ikke med at begrave den konspirationsteori. Dog har man i teorien mulighed for som bruger at takke nej, eftersom der er tale om en tilføjelse til indstillingerne. Man kan jo overveje, om der overhovedet er nogen, der vil sige ja til, at Instagram gør dette.

Se også: Priser på forbrugerelektronik

 

Facebook: Blot en test af prototype

Facebook har givet TechCrunch en udtalelse, hvor de lader til at hentyde til, at der blot er tale om en prototype af funktionen. Om den bliver virkelighed, må tiden vise. I udtalelsen skriver de, at de ikke har introduceret opdateringen til placeringsindstillingerne. Videre skriver de, at de ofte arbejder med idéer, der over tid kan udvikle sig til at blive testet eller komme med i platformene.

Til slut slår de fast, at Instagram i dag ikke gemmer placeringshistorik, og at Facebook vil holde brugerne opdaterede, hvis der skulle komme nogen ændringer på det område. I det hele taget skal Facebook nok stadig fare meget med lempe, når det gælder privacy taget i betragtning, hvor meget ballade det kastede sig af sig på verdensplan, da det tidligere i år stod klart, at Facebook solgte brugerdata til analysefirma i forbindelse med det seneste amerikanske præsidentvalg.

Se også: Nyheder om Facebook