Tech-kæmpe satser på virtual reality-headset uden mobil og kabler

Virtual reality headset uden kabel eller brug af mobil er nærmest ikke-eksisterende - nu kommer tech-giganten Intel med deres bud på, hvordan det kan gøres.

Tech-kæmpe satser på virtual reality-headset uden mobil og kabler

Der findes efterhånden en del virtual reality-udstyr på markedet, men de har enten irriterende kabler, der er i vejen eller begrænser ens bevægelser eller man skal bruge en mobil sammen med det. Sådan behøver det ikke at være længere, for Intels Project Alloy, en fritstående platform, er ankommet og skal sætte ny standard for VR-udstyr.

Direktør for Intel, Brian Kraznich præsenterede det hele ved Intels Developer Forum i San Francisco, og malede et billede af Project Alloy som et alt-i-et svar på VR-oplevelsen.

Se også: Virtual reality-spil står over for gennembrud i 2016

 

VR-headset uden kabler

For det første er headsettet, eller Head Mounted Device, som de kalder der, helt uden kabler, men har en indbygget computerdel, så du slipper for at falde i kabler, der løber over gulvet.

Der er ingen tvivl om, at de droppede kabler er det næste skridt for VR-teknologien i forhold til for eksempel HTC Vive, og Intel vil meget gerne føre an i det kapløb.

Se også: Test af HTC Vive

Fungerer uden smartphone

For at det her ikke skulle være nok, er det heller ikke nødvendigt med en smartphone forbundet til Intels nye påfund. Der er nemlig en solid processor med ombord. Du kan altså nyde VR-oplevelsen uden nogen form for afhængighed af andre apparater.

Det her er så ny teknologi, at det ikke hedder noget endnu, men det betyder ikke, at der ikke er gang i teknologien. Intels RealSense er med, hvilket betyder, at du kan føre alt fra den virkelige verden ind i den virtuelle og altså se den første, mens du interagerer med den anden.

Se også: Test: Åbningsceremonien til OL 2016 var lidt et flop i virtual reality

 

Afhængig af kameraer

Derudover er det hele afhængig af RealSense-kameraer og ikke eksterne sensorer, der som med Vive er placeret rundt omkring i rummet.

Teoretisk kan du altså gøre lige, hvad du har lyst til uden at være begrænset af rækkevidde.

Craig Raymond fra Intel lavede en demonstration af hardwaren på scenen i løbet af oplægget, og det så ud til at fungere til UG+, selv på dette tidlige stadie.

Se også: Om fire år er markedet for virtual reality større end smartphones

 

Project Alloy forventes klar i 2017 til udviklerne

Men vi venter selvfølgelig på at se, hvordan det virker i virkeligheden. Det er meningen, at vi skal have Project Alloy klar til udviklerne i 2017 og der skulle være et samarbejde med Microsoft ved siden af om at udvikle Windows-indhold til VR.

Der er dog andre, der også gerne vil blande sig, Samsung har ved deres egen udviklerkonference annonceret, at de arbejder med nye generationer af headsets, hvor de implementerer gestus-tracking teknologi. Det lader med andre ord til, at kapløbet om VR-herredømmet er i gang.

Se også: Nyheder om virtual reality

 

Foto: Intel

Sagens videre forløb

Historien døde ikke med denne fortælling. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Allerede d. 16/8/2016 fulgte vi op med historien Hadet, frygtet, men meget populær: Uber kåret til verdens mest banebrydende virksomhedKlik her for artiklen.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..