Intels CEO solgte aktier for 24 mio. $ inden store sikkerhedshuller blev offentliggjort
Intels CEO Brian Krzanich skulle have solgt store dele af sine aktier, efter han blev gjort opmærksom på to store sikkerhedshuller i Intels processorer og chips og inden sikkerhedshullerne blev ud til offentligheden. Sådan lyder anklagen fra flere sider nu.
Intel kendte til sikkerhedshuller i juni 2017
Allerede i juni sidste år skulle Intel været blevet opmærksom på, at der var to store sikkerhedshuller i Intels processorer og chips til computere, tablets og mobiltelefoner og nu er det kommet frem, at Intels CEO Brian Krzanich efterfølgende har solgt en stor del af sin Intel-aktier i kølvandet på de oplysninger, der først forleden blev offentliggjort.
Krzanich skulle således have solgt næsten 900.00 af sine Intel-aktier, så han kunne havde 250.000 aktier tilbage som var det mindste, han som Intels direktør kunne have. Salget skulle have indbragt Krzanich omkring 25 millioner dollars.
Nogle amerikanske medier citerer en talskvinde fra Intel for, at Krzanichs beslutning om at sælge sine aktier ikke var forbundet med de sikkerhedsfejl, der blev annonceret tidligere på ugen.
Se også: Snapdragon 845 gør din mobil mere sikker
Krzanich: Ret sikker på fejlene ikke er blevet misbrugt
Krzanich har været ude og sige, at han er “ret sikker på” at sikkerhedshullerne ikke er blevet misbrugt af kriminelle og at branchen de sidste par måneder har arbejdet på at fixe dem.
Ind til videre har der ikke været forlydender om, at de to sikkerhedshuller er blevet misbrugt af hackere, men omfanget er stadig foruroligende og det virker besynderligt, at fejlene ikke er blevet udbedret siden Intel angiveligt blev opmærksom på dem tilbage i juni sidste år.
Se også: De bedste antivirus programmer
Meltdown og Spectre
Sikkerhedseksperter, blandt andet hos Google, fremlagde forleden dokumentation for to store sikkerhedshuller i processorer og chips fra Intel, AMD og ARM, der bliver brugt i 90 procent af verdens computere. De to sikkerhedshuller blev døbt Meltdown og Spectre og skulle kunne udnyttes af hackere til at få adgang til kodeord i password managere eller browsere og til at stjæle billeder, mails, instant messages og virksomheders følsomme dokumenter.
Se også: Nyheder om IT sikkerhed