Investor: Tesla kan gå konkurs
Efter en lang periode med optur er realiterne for Tesla i dag en anden. Tidligere på ugen offentliggjorde Tesla sin indtjening for første kvartal og det var ikke kønne tal, elbilproducenten kunne præsentere for investorerne.
Markedet havde forventet en nedgang sammenlignet med kvartalet før, men resultatet var dårligere end forventet med et fald i leverancerne på 20 procent i forhold til kvartalet før.
Se også: Nyt om Tesla
Tesla solgte langt færre elbiler end forventet
Tesla leverede lige under 387.000 enheder i kvartalet, hvilket er det første kvartalsvise fald fra virksomheden i omkring fire år. Tallene repræsenterer et fald på 8,5% i forhold til året før, hvilket er langt fra forventningerne om 455.000 leveringer. Tesla nævnte selv fabrikslukninger som følge af konflikten i Det Røde Hav som en af de vigtigste faktorer bag de nedslående tal.
Per Lekander, partner i investeringsforvaltningsselskabet Clean Energy Transition, har shortet elbilproducentens aktier siden 2020 og er naturligvis farvet i sit syn på Tesla. Han siger til CNBC, at han forventer, at dette kvartal bliver “begyndelsen til enden på Tesla-boblen, som sandsynligvis var den største boble på aktiemarkedet i moderne historie.”
Per Lekander tror samtidig, at Tesla kan gå konkurs, slår han fast over for CNBC.
Se også: Hvilken elbil er bedst?
Spår Tesla-aktien falder 91 procent
Teslas aktie er faldet med over 30 procent alene her i 2024, hvilket er resultatet af en stigende konkurrence, især fra Kina, samt en aftagende efterspørgsel på elbiler. Elon Musks opførsel i medierne og på særligt sociale medier bliver også inddraget som en væsentlig faktor for Teslas problemer.
Lekander forventer, at Teslas aktier vil falde til kun 14 dollars, et fald på hele 91 procent. “Jeg tror dog ikke, at Tesla kan være på 14 dollars. Hvis den falder under et vist niveau på grund af alt det, der er foregået, vil den gå konkurs.”
Se også: Alt om selvkørende biler
Intet opsving de næste to år
Lekander forklarer Teslas problemer med en nedgang i generel efterspørgsel samt at den billigere og mindre Model 3 sandsynligvis ikke vil komme på markedet i tide til at hjælpe virksomheden.
“Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at forvente et opsving i løbet af de næste to år, da disse modeller er forældede, og da økonomien ikke er på vej op,” slutter Lekander sin konklusion.
Lekander er ikke ene om at øjne mørke skyer på himlen for Tesla. Andre analytikere kalder Teslas første kvartal i 2024 for et “mareridt” og hvis Musk ikke får Tesla ført godt igennem denne turbulente periode, venter der mørkere dage forude.
Der er dog stadig analytikere, der har tillid til Tesla i længden og at pendulet vil svinge tilbage til fordel for Tesla, fordi elektrificering og selvkørende biler er fremtiden, og Tesla er førende på området.
Se også: Nyheder om Tesla