iPhone XR er den mest solgte smartphone i 2019

iPhone XR blev den mest solgte telefon i 2019 og der er flest billige modeller på listen over de mest solgte telefoner i 2019.

iPhone XR er den mest solgte smartphone i 2019

Der er ingen tvivl om, at Apples flagskibsmodeller af iPhones har funktioner og specifikationer, der kan få de fleste øjne til at stråle om kap med julebelysningen. Men det er alligevel den billigere variant, de fleste vælger at investere i.

 

iPhone XR er den mest solgte telefon overhovedet i 2019

En ny rapport fra Counterpoint Research viser, at iPhone XR har ligget nummer et på listen over antal solgte iPhones hvert kvartal i 2019. Ikke nok med det. Den har faktisk ligget nummer et siden sin lancering i september 2018.

Rapporten viser desuden, at iPhone XR har været den mest populære smartphones blandt alle mærker i 2019. Ser man på tredje kvartal af 2019, var de fem bedst sælgende smartphones på globalt plan: iPhone XR, Samsung Galaxy A10, Samsung Galaxy A50, Oppo A9 og iPhone 11.

Ingen af Samsungs flagskibe kom ind i top 10, men de har dog et par af sine billigere modeller med på listen. Lidt overraskende har Counterpoint Research ingen telefoner fra Huawei på listen.

Se også: Find bedste tilbud på populære telefoner

 

Flere vælger topmodellerne fra

Hvad enten statistikken her overrasker eller ikke, så viser den helst sikkert, at der er sket et skift på smartphone-markedet. Der er færre gode tilbud at få fra operatørernes side, og det får mange til at vælge topmodellerne fra alene på grund af prisen.

Selvom man gerne vil have den nyeste teknologi og funktioner, er den helt enkelt ikke de astronomiske priser værd, hvis man spørger forbrugerne. Derfor er det heller ikke overraskende, at Apple efter sigende er på vej med en efterfølger til deres superpopulære iPhone SE.

De seneste rygter fortæller, at den kommer til at hedde iPhone 9 og have en startpris på omkring 400 dollars. Skærmen menes at blive på 4,7 tommer, og telefonen indeholde Touch ID-teknologien.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner

Mere nyt om temaet

Fortællingen gik ikke bort med denne historie. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. d. 18/12/2019 fulgte vi artiklen op med fortællingen om iPhone 11 Pro ryger ud i første runde i blindtest af kameraer – Artiklen kan læses her. Seneste nyheder om iPhone findes her..