Mac-support af Oculus Rift har lange udsigter
Er du Mac-ejer, må du nok væbne dig med en del tålmodighed, hvis du vil være med i VR-ræset. Med mindre Apple altså selv hopper med på vognen inden for den nærmeste fremtid. Oculus Rift, der er et af de allerstørste selskaber inden for VR, har nemlig ikke Apple med i fremtidsplanerne. I hvert fald ikke inden for de næste seks måneder.
Det var, hvad chef og medstifter af Oculus Rift, Nate Mitchell, fortalte om selskabets fremtid efter de udfordringer, selskabet har haft på det seneste.
Se også: Oculus: 2017 bliver stort for virtual reality
Mac-specs ikke gode nok til Oculus Rift
Nu er VR stadig mest relateret til spilverden, og på den front slår PCerne stadig Mac-computerne. Den gamle Oculus Rift dev kids understøttede faktisk Mac, men det skippede de, da Rifts specifikationer voksede. Det er netop Macs specifikationspakke samt brugen af mobilgrafik-chip, der ses som grunden til, at de ikke har det, der skal til for at understøtte VR-systemer.
Man kunne slække på systemkravene for VR, hvilket Oculus også har arbejdet med. Eksperimenter med ATW (Asynchronous Timewarp) og ASW (Asynchronous Spacewarp) har efter sigende haft success med at få Rift til i nogen grad at fungere med laptops og mobiler.
Mitchell udtalte dog også, at han gerne ser, at Mac-computerne kommer med på vognen, især da han selv er Mac-bruger, men det er ikke Oculus førsteprioritet på nuværende tidspunkt.
Se også: Facebook investerer 1,7 milliarder i virtual reality
Oculus arbejder videre på flere fronter
Det, de arbejder på lige nu, er effektivisering af platformen samt forskellige ting, der ikke har med selve produkterne at gøre. De har lige tabt en retssag til Bethesda Softworks, hvilket kan påvirke salget af Oculus Rift og softwaren dertil.
Der er også lidt ændringer i gang i ledelsen, da Oculus bliver mere og mere integreret med Facebook. Således er Hugo Barra, der har været chef hos Google og Xiaomi, blevet vicedirektør for VR hos Facebook, samtidig med at medstifter Brendan Iribe er stoppet som direktør hos Oculus.
Der er visse røster, der mener, at dette er Facebooks metode til at få mere kontrol over det tidligere selvstændige VR-selskab.
Se også: Nyheder om virtual reality