udspekuleret

Malware-alert: Journalister får USB-drevet mini-blæser udleveret ved Trump-Kim møde

Den amerikanske præsident Donald Trump mødes i disse dage med Nordkoreas leder Kim Jong-Un i Singapore og de har følgeskab af over 3.000 journalister. Journalisterne har fået en lille goodiebag udleveret, blandt andet med en lille USB-drevet mini-blæser. Det er er varmt i Singapore og derfor er det rart at kunne få lidt frisk vind blæst ind i ansigtet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Trump-Kim møde: USB-blæser til journalister

Den lille gave har dog fået flere til at råbe vagt i gevær, da USB-blæseren skriger til himlen af IT-usikkerhed. Det er helt almindelig kendt, at virus og malware let kan spredes til computere via USB-stik og billeder af blæseren har da også spredt sig på Twitter efterfulgt af en masse advarsler om at bruge den.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Der er nemlig risiko for, at en lille uskyldig udseende enhed er inficeret med virus og malware, lyder det fra flere sider. Det kan også være, at der bare er tale om en lille uskyldig blæser, men som en bemærker på Twitter, så udnytter IT-kriminelle tit folks tillid.

Se også: Hackere sender malware gennem krypterede sociale tjenester

 

Som taget ud af Austin Powers-film

Det vil være interessant, hvis nogle af journalisterne tog USB-blæseren med hjem og fik dem undersøgt af sikkerhedsspecialister. Man ved næsten ikke, om man skal grine eller græde, hvis der virkelig er virus eller malware på dem – det vil være som taget ud af en Austin Powers-film, hvis det var tilfældet…

Se også: Nyheder om IT sikkerhed