kunstig intelligens

Sergey Brin advarer mod konsekvenserne med AI

Medgrundlægger af Google, Sergey Brin, er ganske vist ikke blandt de mest paranoide, der frygter at kunstig intelligens kommer til at overtage magten på Jorden, men han er med i flokken, der advarer mod forskellige trusler, som AI siges at stå bag i denne nye såkaldte teknologiske renæssance, vi er i. En sådan trussel kan være job, der forsvinder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

AI er det mest betydningsfulde i hans levetid

I Googles årlige Founders’ Letter skriver han, at den udvikling, der lige nu er inden for AI, er den mest betydningsfulde udvikling, der har været i hans levetid. Samtidig løfter han pegefingeren og slår fast, at den slags magtfulde redskaber også fører nye spørgsmål og ansvar med sig.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google bruger også AI i mange af deres produkter og tjenester, alt sammen selvfølgelig for at gør det hele bedre. Det er AI, der blandt andet gør det muligt for selvkørende biler at genkende forhindringer, det er med i oversættelsesfunktioner, filtrerer mistænkeligt indhold væk, når du søger og så videre.

Se også: Telefoner med de bedste brugerflader

 

Meget opmærksomme på farerne ved kunstig intelligens

I Founders’ Letter-teksten skriver Brin videre, at Google er meget opmærksomme på alt, der har med AI at gøre. Det er helt fra de mere sci-fi-inspirerede ting til alle de mere håndgribelige ting som teknologien bag selvkørende biler og sikkerheden i den. Det handler dog også om, hvordan det kommer til at påvirke jobs og risikoen ved transparente algoritmer, samt hvordan vi undgår, at de bliver brugt til at manipulere folk.

Hvornår alle disse problemstillinger bliver aktuelle for Google, er det dog ikke til at vide sikkert. Her må vi vente og se.

Se også: Nyheder om AI