Microsoft vil købe SwiftKey for 1,7 milliarder kroner

Den amerikanske avis skriver, at Microsoft vil købe SwiftKey, der står bag populære tastaturer til iPhone og Android - pris omkring 1,7 milliarder kroner.

Microsoft vil købe SwiftKey for 1,7 milliarder kroner

Microsoft har ikke været blege for at opkøbe forskellige typer selskaber, der kan bidrage til at sikre fremtiden for Microsoft og nu skriver avisen Financial Times så, at Microsoft skulle være klar til at betale 250 millioner dollars, eller det der svarer til cirka 1,7 milliarder kroner for SwiftKey, der står bag populære tastaturer til iOS og Android.

SwiftKeys er specielt rost for at være rigtig god til at forudsige, hvilket ord man vil skrive næste gang baseret på det ord, man netop har skrevet.

Se også: De bedste tilbud på Microsoft Lumia 950

Swiftkey smeltes sammen med Microsoft?

Microsoft laver selv sit eget tastatur og skulle angiveligt være i gang med at gøre det tilgængeligt for andre platforme også og den teknik, der ligger bag SwiftKey kan meget vel have noget med den proces at gøre.

SiwftKey har omkring 150 ansatte og Financial Times skriver, at de fleste af dem vil blive flyttet over i Microsoft Research efter den forestående / eventuelle overtagelse.

I følge folkene bag SwiftKey findes tastaturet i dag på mere end 300 millioner enheder. Swiftkey kom første gang til Android i 2010 og til iOS i 2014.

Se også: Nyheder om Swiftkey

kilde