Mobiltelefoner kan blive forbudt i skoler i England allerede fra januar
Ministre i England satser på et forbud mod mobiler i skolerne, der skal træde i kraft i januar eller efter påskeferien i 2022. Det er et tiltag, der støttes af Childrens Commissioner Dame Rachel de Souza.
Forbud mod telefoner i engelske skoler kan komme i 2022
I sidste uge blev undersøgelse efter ønske fra undervisningsminister Gavin Williamson sat i søen. Den skal se på adfærden i skolen og hvorvidt, det kan være fordelagtigt med mobilfrie dage.
Undervisningsministeriet mener, at et forbud lettest implementeres i begyndelsen af et nyt skoleår. Men i og med, at hele undersøgelsen og forslaget er så nyt, samt at skolerne har brug for tid til at opdatere rutiner, når man ikke at gennemføre det hele inden september.
I stedet satser ministrene på januar eller efter påskeferien som et passende tidspunkt at indføre et forbud. I et interview har Childrens Commissioners Dame Rachel udtalt, at hun støtter Mr. Williamsons planer om formelt at forbyde telefoner i skolerne.
Dette nye udspil er godt og det er noget, mange af os har overvejet og udlevet i noget tid. Jeg tror, der er generel støtte til et forbud. I Frankrig har de haft forbud i tre år og det er gået godt, synes jeg. Der er egentlig ikke noget at diskutere, og jeg er ret sikker på, at det bliver på samme måde her”, sagde hun i interviewet.
Se også: Mobilabonnementer til børn
Giv barnet en gammeldags dumbphone
Frem til sidste år var Dame Rachel chef for Inspiration Trust, en akademikæde i det østlige England, hvor eleverne skal have sine telefoner slukket og lagt væk. Hun mener, at et forbud i hele England vil være noget tilsvarende, hvor “Wi-Fi opkoblede smartphones skal blive hjemme eller ikke blive brugt og taget frem i løbet af skolendagen”.
Selvom det stadig vil være lovligt at give sit barn en smartphone, foreslår Dame Rachel, at man som forælder i stedet giver sit barn en gammeldags telefon, altså en dumpphone, der bare kan ringe og sms’e. Med et forbud mod smartphones vil man desuden fjerne en del af presset på forældrene om at stadig yngre barn vil have en dyr smartphone, mener hun.
Det vil også hjælpe blandt andet politiet, at børnene ikke længere har de dyre apparter i lommerne på vej til og fra skole, da de kan være lette ofre for lommetyve eller bander.
Se også: Nyheder om telefonbrug