Night Vision-app kan se i mørke ved hjælp af ToF-sensor
Time of Flight-sensorer er faktisk mere udbredt, end man umiddelbart tror. De bruges blandt andet inden for ansigtsgenkendelse. Da Samsung lancerede sin Galaxy S10 5G, havde den en ToF-sensor med til at hjælpe 3D-aflæsningen, når telefonen skulle låses op. Det, en ToF-sensor gør, er nemlig at aflæse afstanden mellem to objekter baseret på lysets hastighed.
ToF-sensorer kan bruges til nattesyn med app
Tidligere har udviklere hentet data fra ToF-kameraet til at skabe virtuelle 3D-modeller med dybdedata for at kunne skabe night-vision-modes. Det er blandt andet blevet gjort på Huawei-telefoner, men nu kan man også gøre det med sin Galaxy S20 Plus, samt stort set hvilken som helst anden telefon med en ToF-sensor.
Der er altså ikke tale som rigtigt nattesyn, men resultaterne er ret overbevisende. Man installerer appen på sin telefon, slukker alt lys og kigger i stedet på omgivelserne ved hjælp af skærmen. Det er ret imponerende, især hvis man tester appen i totalt mørke.
Man kan desværre ikke kan tage billeder med appen, men må tage til takke med screenshots. Med en Galaxy S20 Plus er opløsningen beskedne 320 x 240, men man kan alligevel se det meste, lyder det fra flere medier. Appen gør det muligt for sensoren at skelne mellem hud og tatoveringer, og det er ret imponerende.
Se også:
Under udvikling, men stadig sjov
ToF-sensoren aflæser som sagt afstanden, så man kan tage sin telefon og gå rundt i mørke uden at støde ind i noget. Man ser dog ikke genstande, der står langt væk.
Det bedste ved det hele er næsten, at man ikke behøver pille ved nogen indstillinger på telefonen. Det hele kræver blot en ToF-sensor. Appen er stadig under udvikling, og det her er det eneste, den kan, på nuværende tidspunkt. Den virker heller ikke på alle typer telefoner. Du kan hente appen her.
Night Vision-appen kan være sjov at downloade og lege rundt med, hvis man har en enhed med en ToF-sensor. Prøv om du kan gå hele vejen gennem din bolig eller arbejdsplads uden at støde ind i noget.
Se også: