Så sker det snart, Nokia-fans! Nokias nye længe ventede telefoner kan komme til Mobile World Congress 2017
Meget tyder på, at Nokia og HMD Global vil bruge Mobile World Congress 2017 som springbræt for præsentationen af deres nye smartphones.
Om det så bliver en reel lancering, eller om der snarere er tale om en fremvisning af de kommende telefoner, må tiden vise.
Se også: Test af smartphones
Nokia med design og logo, HMD Global og Foxxcon med konstruktionen
De to selskaber har jo delt arbejdet imellem sig. Nokia tager sig af design og logo på coveret, mens HMD Global og Foxconn står for konstruktionen.
HMD Global er oprindeligt et finsk selskab, der købte Nokias mobilmærke tidligere på året.
Se også: Nokia telefoner kommer igen
Nye Nokia-mobiler på MWC 2017
Spændingen bliver udløst ved MWC, der finder sted i slutningen af februar, starten af marts næste år, som sædvanlig i Barcelona. Både Nokia og HMD Global har stande på messen, Nokia på deres yndlingssted i en af de store haller og under navnet Nokia Solutions and Networks.
Det har de også gjort de sidste par år, og har vist deres teknologi inden for infrastruktur. Tilbage i 2015 fik vi dog også deres tablet N1 vist frem ved standen. Den tablet var allerede dengang et bevis på, at Nokia gerne blander de to områder sammen på samme stand.
Se også: Nokia Moonraker – smartwatch som Microsoft dræbte
Nokias direktør Rajeev Suri på talerstolen
Vi vil også få Nokias direktør Rajeev Suri at høre, da han er en af hovedtalerne ved messen. Det har han også prøvet før, men for det meste ikke i forbindelse med lancering af produkter.
Hans taler er ofte mere generelle om mobilindustrien og dens fremtid. Men da Nokias tilbagevenden til mobilverden har været længe ventet af de mange trofaste fans, vil der sandsynligvis blive annonceret et separat event eller pressekonference til selve lanceringen af telefonerne.
Se også: Nyheder om Nokia