5 nyheder i Snapdragon 820 der vil gøre din mobil mere kraftfuld
Snapdragon 820 processoren fra Qualcomm bliver formentlig den processor, vi kommer til at se flest af i topmodellerne i 2016 på mobiltelefoner og tablets og der er flere ting, man kan glæde sig til, hvis man beslutter sig for at købe en mobil med Snapdragon 820.
Vi lister her 5 af dem her under.
5 nyheder i Snapdragon 820
Hurtigere og køligere
Sidste års topmodel på processorfronten fra Qualcomm var Snapdragon 810 – den havde et seriøst problem, nemlig at den blev for varm og derfor måtte skrue ned for ydeevnen for at køle af. Det skabte en masse virkelig dårlig omtale for Qualcomm, men med Snapdragon 820 skulle der være lavet om på det.
Snapdragon 820 er bygget på 14-nanometer FinFET-teknologi, der betyder, at den bliver både hurtigere og køligere en forgængeren.
Se liste: De mest populære mobilabonnementer
Ekstremt hurtig 4G / LTE
Den nyeste udgave af Snapdragon 820 processor understøtter 4G / LTE med Cat. 12, der giver 600 Mbit/s til download samt 4G / LTE med Cat. 13, der giver 150 Mbit/s til upload.
Den nye processor kommer med andre ord til at kunne tilbyde enormt hurtig 4G / LTE hastigheder. I hvert fald de danske operatører er ikke gearet til så høje hastigheder, men det kommer og ved man i hvert fald, at ens mobil ikke lader noget tilbage at ønske på den front om 2-3 år.
Højere sikkerhed med SmartProtect og SenseID
Snapdragon 820 skulle også blive udstyret med SmartProtect – det er en app, der løbende scanner apps på mobilen for virus – og fjerner dem.
Også Qualcomm Haven Security Suite understøttes i Snapdragon 820 og den pakke skulle også give højere sikkerhed og beskytte på tyveri.
Endelig bliver Sense ID også introduceret i den nye processor fra Qualcomm – Sense ID bruges til fingeraftryksscanner.
Se også: Mobilabonnementer med meget data
Hurtigere opladning og længere batteritid
Med Qualcomm Quick Charge 3.0 skulle man kunne lade mobilen hele 38 procent hurtigere op sammenlignet med den nuværende Quick Charge 2.0. I følge Qualcomm selv skulle man med Qualcomm Quick Charge 3.0 kunne lade en mobil op fra 0 til 80 procent på 30 minutter.
Alle skriverier om Snapdragon 820 siger, at processoren er møntet mod de kommende topmodeller i 2016, så det betyder altså, at man rigtig hurtig skulle kunne lade mobiltelefoner som de kommende LG G5, Samsung Galaxy S7 og Sony Xperia Z6 – mobiltelefoner der alle forventes at få batterier på 3.000 mAh eller mere.
Se også: Test af de mest kraftfulde mobiltelefoner
Bedre grafik og flere megapixel
Sammenlignet med Snapdragon 810 skulle den nye 820-udgave give op til 40 procent bedre grafik og den skulle også understøtte kameraer på bagsiden med op til 25 megapixel.
Se også: Nyheder om Snapdragon 820
Det sidste nye i fortællingen
Den videre fortælling kunne ikke ties. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 19/1/2016 var der nyt om emnet i en sag med fokus på Rygte: HTC skal lave to Nexus-mobiler i år – Forstættelsen om temaet kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..