Loon Inc.: Project Loon som ny spinoff fra Alphabet

Der kan måske snart komme et nyt selskab under Alphabet-hatten. Denne gang er der tale om Project Loon, der er et Google X-projekt med formålet at give internet til alle.

Loon Inc.: Project Loon som ny spinoff fra Alphabet

Det er ikke mere end et par uger siden, vi kunne fortælle at moderselskabet Alphabet havde fået en eksperimental tilladelse fra FCC. Med den tilladelse fik de lov at sende balloner op over Puerto Rico. Balloner, der skal levere trådløst internet.

Loon Inc – nyt selvstændigt selskab

På FCCs papirer står der imidlertid ikke Alphabet som organisation bag ansøgningen og tilladelsen, men Loon Inc. Det er ikke til at vide, om det blot er af administrative årsager, eller om det betyder, at Loon Inc. og Project Loon skal blive et spin off-selskab under Alphabet.

Men noget kunne altså tyde på det.

Se også: Project Loon som pilotprojekt i Indien

Gjorde det samme med Waymo

Alphabet har gjort det før med Waymo, der til at begynde med var Googles selvkørende projekt, men nu er et selvstændigt startup-selskab. Waymo begyndte også som en del af Google på samme måde som Project Loon, der indtil videre er en del af Google X.

Google X er Alphabets forsknings- og udviklingsafdeling, der er lidt halv hemmelig og hvor der prøves ret flippede ting af. Indtil videre er Project Loon kun blevet testet på et par enkelte steder.

Se også: Sammenlign priser på gadgets

 

Project Loon med stor succes i Peru

I maj testede Google det i Peru med stor succes. At gøre til projektet til et selvstændigt selskab indikerer, at Alphabet virkelig tror på potentialet i idéen, så det bliver spændende at se, om der er hold i rygterne.

I fremtiden kan Project Loon spille en vigtig rolle på flere måder, dels ved at give internetadgang til folk, der bor afsides, men også i katastrofesituationer, hvor internettet kan have afgørende betydning for vigtige informationer og redningshjælpen generelt.

Se også: Nyheder om Project Loon

Redaktionen har mere til sagen

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Patricio Juarez gik et skridt videre. 18/10/2017 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der stillede skarpt på Test og anmeldelse af Google Wifi: Øjeblikkelig forbedring – Klik her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..