Qualcomm fremviser nye AR-briller

Qualcomm har præsenteret en ny version af sine augmented reality-briller, der skal vise samarbedspartnere, hvad de kan bidrage med på AR-fronten.

Qualcomm fremviser nye AR-briller

Da Qualcomm holdt sin præsentation i sidste uge, var det naturligvis de nye Snapdragon-processorer, der stjal opmærksomheden. Virksomheden viste dog også et nyt referencedesign til deres augmented reality-briller (AR-briller) frem.

Det er en videreudvikling af de briller, som virksomheden tidligere har vist frem for at vise sin XR-platform Snapdragon XR2, men heller ikke disse briller er beregnet til salg. I stedet er “Wireless AR Smart Viewer Reference Design” beregnet til at sælge Qualcomms teknologi til virksomheder, der ønsker at fremstille briller til salg.

Kan forbindes trådløst til computer og telefoner

Blandt de største forskelle fra virksomhedens tidligere referencemodeller er muligheden for at forbinde brillerne trådløst via WiFi og Bluetooth med computere og mobiltelefoner.

De anvendte skærme har en opløsning på 1080p for hvert øje med en opdateringshastighed på 90 Hz.

Se også: Find billige VR-briller

Samarbejdspartnere har adgang til teknologien

Ifølge Qualcomm har en række producenter allerede adgang til den nye referenceteknologi, hvilket kan betyde, at en række briller, der anvender XR2-platformen, snart kan blive præsenteret.

Se også: Nyheder om AR-briller