Ransomware hackere har kundesupport der forklarer hvordan man betaler løsesum i bitcoin

Mange ofre for det globale hackerangreb med ransomwaren WannaCry kan ikke finde ud af at betale løsesummen - nu har hackerne oprettet kundesupport for at hjælpe.

Ransomware hackere har kundesupport der forklarer hvordan man betaler løsesum i bitcoin

For nylig blev verden ramt af et verdensomspændende hackerangreb med ransomwaren WannaCry. Angrebet gik udover både private og firmaer og også hospitaler er blevet ramt. WannaCry ransomwaren installeres på computere, når folk klikker på en vedhæftet fil, som de har tillid til og låser så computeren, så man ikke kan få adgang til indholdet.

Se også: 200.000 computer ramt af ransomwaren WannaCry

Hackernes kundeservice har højt niveau

For at få adgang til computeren igen, skal man betale mellem 300 og 600 dollars i i den digitale møntfod bitcoin, der er meget svær at spore på nettet. Problemet er bare, at mange ikke aner, hvordan de skal betale med bitcoin og det skulle nu have få WannaCry-hackerne til at oprette deciderede kundesupport, hvor man kan få hjælp til at betale løsesummen i denne særlige digitale møntfod. Man skulle ganske enkelt få trin-for-trin hjælp til, hvordan man gør.

Og der skulle være tale om en ganske udmærket kundeservice, der skulle være på niveau med den kundeservice, som de store tech-selskaber leverer. Spørgsmålet er om det er godt eller skidt…

Der skulle have været tidligere eksempler på, hvordan andre hackere også har hjulpet ofrene med forklaring til, hvordan de kan betale, med telefonsupport, hvor man så guides til den bedst mulige måde at betale løsesummen på.

Se også: Hackere presser folk til at give venner og kolleger virus

Lad være med at søge hjælp til betaling

Kan man ikke finde ud af at betale med bitcoin til hackerne, hvis man er blandt ofrene, så bør man ikke søge hjælp hos hackerne. Sikkerhedseksperter advarer mod at betale hackerne, selvom man mister for eksempel billeder og dokumenter, da det ellers bare vil opmuntre hackerne til at arbejde videre med deres lyssky forretning i fremtiden.

Der er også flere, der har bemærket, at WannaCry-hackerne ikke har låst computere op, selvom der er blevet betalt.

Se også: Nyheder om IT-kriminalitet