Rygte: Amazon i gang med en robot til hjemmet

Amazon skulle være i gang med udviklingen af en stemmestyret robot, der bygger teknologi til selvkørende biler.

Rygte: Amazon i gang med en robot til hjemmet

Bloomberg er kommet med et nyt rygte om Amazon. Her påstås det, at Amazon er i gang med at udvikle en robot, der skulle være en robot til hjemmet. Det er Amazons hardware-afdeling Lab126, der står bag projektet ifølge Bloombergs kilde.

 

Amazon arbejder på robot til hjemmet

Robotten går under arbejdsnavnet Vesta og har tilsyneladende været under udvikling et stykke tid. Det er dog først den seneste tid, at Amazon for alvor er begyndt at ansætte folk med forstand på robotteknologi.

Planen skulle være, at de første tests af Vesta hjemme hos de ansatte selv, skal begynde i slutningen af året.

Der er ikke mange detaljer om projektet, men Vesta skulle blive en slags rullende Echo, der følger en rundt i huset, mens den venter på at få kommandoer. Teknologien bag er samme type af autonom bevægelsesteknologi, der for alvor har sat gang i udviklingen af selvkørende biler.

Se også: Priser på opkoblede produkter

 

Spændende om den overhovedet kommer

Selvom rygtet skulle stemme, og Amazon faktisk er i gang med at udvikle en robot, er det ingen garanti for, at robotten nogensinde kommer på markedet. Robotter, der på den måde skal være i vores hjem, er en kontroversiel sag set ud fra både et privatlivs- og et sikkerhedsperspektiv.

Desuden vil en sådan robot være temmelig dyr. En robot som Pepper, der ikke er designet til at være i et hjem, koster mange tusinde dollars og kan ikke bruges til ret meget. Der findes dog også mange mindre og billigere robotter. For eksempel Omates Yumi, der har Alexa-styring og Asus’ Zenbo.

Sony har deres Aibo, men den ligger på en pris på omkring 12.000 kroner og kan stort set ingenting. Som det er nu, er det nok kun støvsuger-robotten, folk er parat til at have i deres hjem.

Se også: Priser på de bedste smartphones

Amazon bruger klart med på udvikling

For nogle uger siden gravede Recode informationer frem om, hvor meget de store tech-selskaber bruger på udvikling.

I toppen af listen ligger Amazon med hele 22,6 milliarder dollars brugt på forskning og udvikling i 2017. Det er blandt andet AWS og Alexa, der er brugt penge på, men også teknologi, der skal hjælpe Amazon Gos personaleløse butikker i fremtiden.

De næste på listen er Alphabet og Intel med henholdsvis 16,6 og 13,1 milliarder dollars brugt på udvikling. Derefter kommer Microsoft med et beløb på 12,3 milliarder og Apple med 11,6 milliarder dollars. Amazon bruger altså klart flest penge på udvikling blandt de store tech-selskaber.

Se også: Nyheder om Amazon

Mere om tematikken

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. katrine fortsatte historien. 13/4/2018 gik vi videre med en nyhedsartikel med fokus på Amazon bruger dobbelt så meget på udvikling som Apple – Den videre historie om temaet finder du her. Få også seneste nyt om temaet her..